og naar vi nu see Nordmænd strax efter gjøre voldsomme Angreb paa Frisland med Saxer og Daner i Følge, tildeels endog begunstigede af enkelte blandt Friserne selv, medens Kejseren paa sin Side med usædvanlig Omhu tager sig af Landets Forsvar og opholder sig i dets Nærhed, synes det som øm den umiddelbare Følge af Kejserens Gjenindsættelse var for Harald været den, at han som Ebos, og følgelig som Hlothars Ven, har mistet sin dorestadske Forlening, og at de paa Frisland foretagne Angreb have haft til Hensigt, deels at skaffe ham denne Forlening tilbage, deels at tjene som en Diversion til Hlothars Fordeel. Det siges etsteds endog udtrykkeligt, at Harald og Danerne havde forvoldt Kejser Ludvig mange Ulemper. Man øjner Ebos Intriger og Opmuntringer i Baggrunden.
Det vilde kun være trættende, om vi her omstændeligt opregnede alle de Angreb, Nordmændene i de nævnte Aar foretoge paa Frisland. Hvert eneste Aar fra 834 til 837 hjemsøgte de det, og i 838 hindredes de kun ved en voldsom Storm, der ødelagde deres Skibe, fra at fornye Angrebet[1]. Hver Gang gik det især ud over Dorestad, og man maa enten formode at Ødelæggelserne ej have været saa store, som de beskrives, eller og at Byen i en mageløs kort Tid har rejst sig igjen efter hver Ødelæggelse; dette maatte da igjen vidne om dets store Handelsrørelse og overordentlige Hjelpekilder. Det voldsomste og meest omfattende Angreb skede i 836, da Nordmændene foruden Dorestad ogsaa herjede Antwerpen og Handelspladsen Witla (Geer-Vliet): de trængte heelt op til Mecheln, hvor de opbrændte St. Rumolds Kirke og herjede Byen; de standsede først ved Lier i Brabant, hvor de forgjæves søgte at opbrænde St. Gommars Kirke, og hvor to af deres Anførere, Rolf og Ragnar, pludselig døde: en Begivenhed, hvori Landets Indbyggere naturligviis saa Helgenens beskyttende Virksomhed[2]. Ved denne Lejlighed heder det udtrykkeligt, at Nordmændene havde Daner og Saxer i Følge med sig[3]. Det følgende Aar herjede de Walcheren og dræbte deres oven omtalte Landsmand, Heming Halfdanssøn; og Kejseren, der allerede havde bestemt sig til at rejse til Rom, maatte nu indstille Rejsen og drage til Nimwegen, der ikke ligger langt fra Dorestad, hvor Nordmændene allerede vare komne, og huserede paa sædvanlig Viis. Ved Efterretningen om
- ↑ Vertin. Annaler, I. 428–431. Xantenske Annaler, Pertz. II. p. 225, 226. Enhard af Fulda, Pertz. I. 360, 361. Sigebert af Gemblours, Pertz. VIII. 339.
- ↑ Gesta S. Gommari, citeret i Haræus, Ann. Brabant, I. p. 67. Pertz. I. Rolf skal være død af Blodgang, Ragnar først slagen med Blindhed og derpaa ynkeligt omkommen. Det vil nedenfor blive omtalt, hvorledes denne Ragnar synes at være den samme som den Ragnar, der i paalidelige Krøniker omtales ved 845, 846.
- ↑ Iperii Chron. ap. Martene, III. 511.
