Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/432

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
404
Halfdan Svarte.

dres, at Raumarike paa Halfdans Tid endnu ikke strakte sig længere end til Glommen. Hvad der laa østenfor denne, tilhørte Alfheime, og stod under Kong Gandalf. Heller ikke kan Halfdan have forsøgt paa at drage det fjerntliggende Sogn ind i Foreningen. Han bortforlenede det, som man seer, til Atle Jarl, og har neppe befattet sig mere dermed end at modtage den aarlige Skat. Den Deel af Agder, som Halfdan ved sin Tiltrædelse skal have besiddet, kan vistnok heller ikke være dragen under Eidsivathinget; det er endog meget uvist, om han virkelig har vedblevet at besidde den. Hans egentlige Rige begrændsedes saaledes af Gudbrandsdalen og Østerdalen i Nord, af Glommen og Vermelands Skove i Øst, af Valdres, Haddingdal, Thelemarken og Agder i Vest, og af Nordsøen i Syd. Han var uden Modsigelse Norges mægtigste Konge.

Vi kjende forresten lidet til de Begivenheder, der foregik under Halfdans Regjering. Der er et Sagn om at Herjedalen paa denne Tid skal være bleven bebygget af hans Merkesmand Herjulf Hornbrjot. Denne, heder det, havde paadraget sig hans Vrede[1], og flygtede til Sviakongen Anund, hvor han blev vel modtagen og opholdt sig en Stund, indtil han ogsaa nødsagedes til at flygte derfra fordi han havde forført Kongens Frændkone Helga. Han og Helga tyede atter tilbage til Norge, og nedsatte sig i en øde Dal, den samme, der siden kaldtes Herjedalen (Herjárdalr). Fra dem nedstammede i 8de Led en Ljot Dagssøn, der var den første, som lod bygge Kirke i Herjedalen[2]. Dette Sagn lader vistnok til at være meget gammelt, og en Herjulf Hornbrjot, hvis Sønnesøn Thrase nedsatte sig paa Island, omtales virkelig i Landnáma. Men da Herjedalen øjensynligt har faaet sit Navn af Elven Herja eller Herjaa, der gjennemstrømmer den, synes Sagnet kun at have sin Oprindelse fra den tilfældige Lighed mellem Herjaa og Herjulf[3].

  1. Et Sagn, der dog mangler Hjemmel i de nu existerende Oldskrifter, beretter at Herjulf havde faaet Navnet Hornbrjot, fordi han havde dræbt en af Kongens Hirdmænd med et Drikkehorn, og at dette var Anledningen til hans Flugt. Se Peder Claussens Norges Beskrivelse.
  2. Grændsetraktat med Sverige af 1268, i Norges gl. Love, II. S. 487, og i Annaler for nordisk Oldkyndighed 1844–45 S. 147.
  3. I vore Kongesagaer, f. Ex. Sverres Saga Cap. 12, kaldes Herjedalen altid endog Herdalir. Navnet Herjúlfsdalr findes aldrig.