Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/432

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
404
Halfdan Svarte.

dres, at Raumarike paa Halfdans Tid endnu ikke ſtrakte ſig længere end til Glommen. Hvad der laa øſtenfor denne, tilhørte Alfheime, og ſtod under Kong Gandalf. Heller ikke kan Halfdan have forſøgt paa at drage det fjerntliggende Sogn ind i Foreningen. Han bortforlenede det, ſom man ſeer, til Atle Jarl, og har neppe befattet ſig mere dermed end at modtage den aarlige Skat. Den Deel af Agder, ſom Halfdan ved ſin Tiltrædelſe ſkal have beſiddet, kan viſtnok heller ikke være dragen under Eidſivathinget; det er endog meget uviſt, om han virkelig har vedblevet at beſidde den. Hans egentlige Rige begrændſedes ſaaledes af Gudbrandsdalen og Øſterdalen i Nord, af Glommen og Vermelands Skove i Øſt, af Valdres, Haddingdal, Thelemarken og Agder i Veſt, og af Nordſøen i Syd. Han var uden Modſigelſe Norges mægtigſte Konge.

Vi kjende forreſten lidet til de Begivenheder, der foregik under Halfdans Regjering. Der er et Sagn om at Herjedalen paa denne Tid ſkal være bleven bebygget af hans Merkesmand Herjulf Hornbrjot. Denne, heder det, havde paadraget ſig hans Vrede[1], og flygtede til Sviakongen Anund, hvor han blev vel modtagen og opholdt ſig en Stund, indtil han ogſaa nødſagedes til at flygte derfra fordi han havde forført Kongens Frændkone Helga. Han og Helga tyede atter tilbage til Norge, og nedſatte ſig i en øde Dal, den ſamme, der ſiden kaldtes Herjedalen (Herjárdalr). Fra dem nedſtammede i 8de Led en Ljot Dagsſøn, der var den førſte, ſom lod bygge Kirke i Herjedalen[2]. Dette Sagn lader viſtnok til at være meget gammelt, og en Herjulf Hornbrjot, hvis Sønneſøn Thraſe nedſatte ſig paa Island, omtales virkelig i Landnáma. Men da Herjedalen øjenſynligt har faaet ſit Navn af Elven Herja eller Herjaa, der gjennemſtrømmer den, ſynes Sagnet kun at have ſin Oprindelſe fra den tilfældige Lighed mellem Herjaa og Herjulf[3].

  1. Et Sagn, der dog mangler Hjemmel i de nu exiſterende Oldſkrifter, beretter at Herjulf havde faaet Navnet Hornbrjot, fordi han havde dræbt en af Kongens Hirdmænd med et Drikkehorn, og at dette var Anledningen til hans Flugt. Se Peder Clausſens Norges Beſkrivelſe.
  2. Grændſetraktat med Sverige af 1268, i Norges gl. Love, II. S. 487, og i Annaler for nordiſk Oldkyndighed 1844—45 S. 147.
  3. I vore Kongeſagaer, f. Ex. Sverres Saga Cap. 12, kaldes Herjedalen altid endog Herdalir. Navnet Herjúlfsdalr findes aldrig.