fra Vest mod Øst maa være sekundær, og en Følge af en eller anden større Vandring, der har foranlediget et Tryk fra Nordøsten eller Norden. Hvis det altsaa forholder sig saaledes, at Helvetier og Bojer virkelig ere indvandrede fra Gallien til det nuværende Mellemtydskland, kan denne Indvandring kun være at tilskrive et Tryk, enten fra kymriske eller fra germaniske Folk. Den romerske Forfatter Livius meddeler[1] et gammelt gallisk Sagn om Anledningen til den ovenfor omtalte Udvandring, der tilskrives Overbefolkning, og henføres til Tarqvin den ældres Tid, altsaa Begyndelsen af det 6te Aarhundrede. En Afdeling gik, heder det, til Italien, en anden til de herkyniske eller mellemtydske Skovegne. Den i Sagnet opgivne Aarsag til Udvandringen kan man naturligviis ikke betragte anderledes, end de lignende Aarsager, der sædvanligviis i Folkesagnet sættes i Forbindelse med Udvandringer, nemlig som sildigere Tiders Verk. Hvad Tidsangivelsen angaar, da er deri vel heller ikke synderligt at stole paa; dog viser Tiden, da Gallerne hjemsøgte Rom, at Bevægelsen mod Italien allerede længe før Aar 400 f. Chr. maa være begyndt, og at den, saaledes som vi allerede have anført, med størst Sandsynlighed tilskrives kymriske Nationers Tryk. Om Bevægelsen mod Mellemtydskland er samtidig med den mod Italien, hvilket Sagnet beretter, er mere tvivlsomt. I alle Fald sporede man ikke nogen Bevægelse af galliske Folk ned gjennem Donaudalen førend efter Aar 300 f. Chr.; og denne Bevægelse kan neppe længer tilskrives Kymrer, men snarere Germanerne, der vel omtrent paa denne Tid besatte Nordtydskland, hvilket ogsaa af Pytheas’s Angivelse bestyrkes. Cæsars Beretninger vise forresten, hvorledes Germanerne paa hans Tid allerede vare blevne de herskende i Nordtydskland, og hvorledes de allerede yttrede Tilbøjelighed til at skride ud over deres Grændser, hvilket især Ariovists Indtrængen i Gallien lægger for Dagen.
Et Par Generationer før Cæsars galliske Krig havde den bekjendte, for Romerne saa farlige, Fremstormen af Kimbrer og Teutoner i Sydgallien og Øvreitalien fundet Sted. Man har, især fra tydsk Side, været meget tilbøjelig til at ansee begge Folkeslag for tydske, fordi sildigere latinske Forfattere efter Augusts Tid have opregnet Kimbrer og Teutoner blandt det nordligste Tydsklands Nationer. Men at idetmindste Kimbrerne med langt større Rimelighed kunne antages at have været Kymrer, altsaa Kelter, have vi ovenfor viist, ligesom det er vel at merke, at de ældre romerske Skribenter, der levede Kimbrerkrigen nærmere, kaldte baade dem og Teutonerne tilsammen Galler[2], at de kæmpede i Forening med det galliske
