Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/403

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
375
Danavælde. Hardeknut.

nok, at Sigurd erobrede det danſke Rige, fældede dets Konge og egtede hans Datter[1]. Han kan forſaavidt heri have Ret, ſom det virkelig ogſaa af vore Oldſkrifter lader til at Ragnars Sønner i deres Faders Levetid med væbnet Haand undertvang de nuværende danſke Lande[2]. Det betegner idetmindſte ham og hans Mænd aldeles ſaaledes, ſom vi ovenfor have ſkildret Sigurd Rings Æt og dens Tilhængere: ſom en Koloni af Erobrere, der har ſat ſig ned paa gotiſk Grund. Sigurds Søn hed Knut, og kaldtes ſædvanligviis Hardeknut efter Hardeſysſel i Jylland, fordi han der havde været opfoſtret af en Underkonge, ved Navn Gorm, Søn af den ſaakaldte Fundne-Knut, om hvis Herkomſt der fortaltes et merkeligt Sagn[3]. Om Hardeknut veed man forreſten endnu mindre, end om Sigurd Orm i Øje. Han ſkal efter en Beretning kun have raadet over Halland, Skaane og Selund, medens det udtrukkeligt ſiges at han miſtede Herredømmet over Viken; efter en anden Beretning ſkal han ikke engang have beſiddet Halland,

  1. Svenonis Aggonis hist. rer. Dan. i Langebeks Scriptores Rer. D. I. S. 48: Post hæc Siwardus, filius Regneri Lothbroki, regnum invasit Daciæ, commissoque cum rege proelio, regem interfecit et regnum obtinuit; qui dum regno potiretur conquisito, regis interemti filiam toro sibi sociavit.
  2. Se ovenfor S. 366.
  3. Olaf den engelſke, heder det, den ſamme, ſom af Sigurd Ring blev ſat til Underkonge i Jylland (ſe ovenfor S. 294), havde en Søn ved Navn Grim graae, der tog Kongedømmet efter ham; Grims Søn og Eftermand var Audulf den ſterke, der var Skattekonge i Jylland paa Ragnars Tids. Audulfs Søn var Gorm, med Tilnavnet den heimſke (ɔ: eenfoldige). Nogle af denne Gorms Trælle kom engang tilbage fra Holſten, hvor de havde kjøbt Viin, gjennem Skoven Mørkved, og fandt her et ſpædt Drenge-Barn, indſvøbt i en Liindug der var ſammenknyttet foran paa dets Bryſt, og hvori tre Guldringe vare fæſtede; udenom Liindugen var en Silkedug. De bragte Drengen til Gorm, der kaldte ham Knut efter den Knude, hvori Liindugen var knyttet, og antog ham ſom ſin egen Søn, da han ſelv var ſønneløs. Knut blev hans Eftermand, og kaldtes deels Fundne-Knut, deels Trælle-Knuts han opdagede ſiden, at hans Fader var en vis Arnfinn Jarl i Holſten. Han levede ikke længe, men efterlod Riget til ſin Søn, der hed Gorm efter hans Foſterfader. Gorm var en ſtor Ven af Ragnars Sønner, og opfoſtrede Sigurd Orm i Øjes Søn, hvilken han kaldte Knut efter ſin Fader. Denne Knut blev ſiden kaldet Hardeknut, fordi han opfoſtredes i Hardeſysſel i Jylland. Man ſeer heraf at disſe Underkongers Rige var i den nordre Deel af Jylland. (Ol. Tr. S. Cap. 62. Om Ragnars Sønner Cap. 13). Ifølge Sven Aageſøn (Cap. 2) var Hardeknut den førſte, der hed „Knut“, og ſkal have faaet dette Navn, fordi Faderen, forinden han var fød, bad hans Moder, da hun ſpurgte ham hvad deres tilkommende Barn ſkulde hede, at tænke paa ſit ſammenknyttede Belte. Baade Saxo og Sven Aageſøn ere enige med vore Sagaer i at Hardeknut var mindreaarig, da hans Fader døde, men de nævne ſom hans Formynder en ſjællandſk Bonde, ved Navn Ennignup; Saxo ſætter desuden den ſønderjydſke Konge Erik den unge ind mellem Sigurd og Knut ſom dennes Fader. — Det ſynes forreſten ſom om Gorm den heimſke ogſaa har været kaldet Harde-Gorm, og hans Fader Trælleknut „Sven“, ſe Afh. i Langes Tidsſkr. 4de B. S. 175.