Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/400

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
372
Ragnar Lodbrok.

tet, og at den maaſkee ikke engang førend langt ned i Tiden har faaet nogen ſtørre Udbredelſe. Saxos Taushed derom er her af ſtor Betydning. De i Kraakumaal opregnede Bedrifter, der ikke vedkomme de britiſke Øer, og ſom ſaaledes med nogenlunde Rimelighed kunne tillægges Ragnar, ere, foruden Kampen med Lindormen, et Slag i Øreſund, et ved Dünamünde, et mod Helſingerne, et hvori Herrød Jarl (Thoras Fader?) faldt, et mod en Kong Rafn ved Skarpaſker (rimeligviis paa Sveriges Kyſt), dernæſt det paa Ulleraker, hvor Kong Eyſtein faldt, derefter et udenfor Einderis-Øerne (uviſt hvor), og endelig et ved Bornholm. De derpaa følgende ere ved Flæmingeland eller Flandern, og alle de øvrige henføres til England, Skotland, Irland eller Syderøerne[1].

Vi beholde ſaaledes, naar alt uvedkommende bortfjernes, den Foreſtilling om Ragnar tilbage, at han var den mægtigſte Konge i Norden paa ſin Tid, og idetmindſte af Navn Overhoved over et ſtort Rige, der indbefattede Gautland tilligemed Svithjod og det ſydøſtlige Norge, tilligemed Danmark eller Stykker af Danmark; at han ſøgte at holde Underkongerne over de forſkjellige Dele af Riget i Lydighed, men at dette ikke overalt lykkedes; at han derhos tilbragte en ſtor Deel af ſit Liv paa Krigstog, fornemmelig til Øſterleden, og at han maa have udført mange om perſonlig Tapperhed og Styrke vidnende Bedrifter, der ſiden udſmykkedes af Sagnet, i hvilket han blev en Perſonifikation af Vikingelivet, ligeſom Starkad tidligere var bleven en Perſonifikation af den nordiſke med Snedighed forenede Kraft. At hans Magt i Virkeligheden ej kan have været ſaa ſtor, ſom de ſildigere ſagnmæsſige Beretninger angive, viſer ſig allerede deraf at de veſtfoldſke Konger omtales omtrent ſom uafhængige, uagtet det udtrykkeligt heder at Ragnars Rige omfattede Raumarike og Veſtfold, ja efter en enkelt Beretning endog hele det ſøndenfjeldſke Norge[2], ligeſom vi ogſaa nedenfor ville ſaa at ſee,

  1. Krákumál nævner i v. 1, Kampen med Lindormen, v. 2, Slaget i Øreſund, v. 3, Slaget ved Dünamünde (Dynumynni), v. 4, Slaget i en Elv mod Helſingerne, v. 5, Herrød Jarls Fald; det ſynes ellers ſom Herrød har kæmpet imod, ikke med Ragnar; v. 6, Slaget ved Skarpaſker, v. 7, Slaget paa Ulleraker, hvor Eystein faldt, v. 8, Slaget ved Einderisøerne, v. 9, Slaget ved Bornholm, v. 10, Slaget mod en Kong Frey i Flemingaland, her ſynes et eller andet ældre Kvads Udtryk Freyr Flæmingja, Flæmingernes Herre, at have været misforſtaaet af Kraakumaals Digtets v. 11, et Slag ved England mod en vis Balthjof, v. 12, et Slag i Bardafjord, v. 13, et Slag ved Hedningavaag, v. 14, et Slag i Northumberland, v. 15, et Slag med en Herthjof i Syderøerne, hvorved Ragnars Mænd tabte og Ragnvald faldt, v. 16, et Slag i Vedrefjord i Irland mod en Kong Marſtein, v. 17, Agnars Drab ved en vis Egil, v. 18, Slag paa Vikaſkerd, v. 19, Slag ved Lindisøre, v. 20, Slag i Aaleſund mod en Kong Ørn, v. 21, Slag ved Angelſey, v. 22, Slag ved Skotland.
  2. Fortællingen om Ragnars Sønner Cap. 2. Her heder det, at Ragnar havde ladet de tvende Knerrer bygge i Lier paa Veſtfold, fordi hans Rige ſtrakte ſig ligefra Dovrefjeld til Lindesnes.