Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/399

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
371
Ragnar Lodbrok.

endnu ere opbevarede[1]. Af Omkvædet ſeer man, at Ragnar havde foræret ham et Skjold, paa hvilket berømte Sagnheltes Bedrifter vare afbildede, og disſe Bedrifter ſynes han i ſit Kvad at have beſunget. De opbevarede Brudſtykker handle nemlig deels om Jarmunreks og Jonakrs Sønners Drab, deels om den ſaakaldte Hjadningekamp, og ved hver af disſe Lejligheder forekommer hiint Omkvæd, i hvilket Brage paaberaaber ſig Skjoldets Afbildninger. Af Verſemaalet at dømme lader det og til, at det Vers, hvori han omtaler Gefjon og Danmarks Forøgelſe ved hendes Pløjning, er en Deel af hans Kvad om Ragnar, og at følgelig denne Pløjning har været foreſtillet paa Skjoldet[2]. Det er ikke uſandſynligt, at Ragnar paa dette Skjold nærmeſt har ladet ſine egne virkelige eller foregivne Forfædres Bedrifter fremſtille, og at Vølſungernes Optagelſe deriblandt maaſkee kunde anſees ſom et Beviis paa at han allerede ſelv gjorde Fordring paa at betragtes ſom beſlægtet eller beſvogret med dem. Imidlertid maa det her merkes, at man af de gamle Eddadigte, der beſynge Vølſungernes Bedrifter, kan tydeligt paapege enkelte, der ere aldeles uvidende om Aslaug og Heime, og ikke engang røbe den mindſte Foreſtilling om at Sigurd Fafnersbane og Brynhild ſkulde have haft nogen Datter ſammen eller at Brynhild ſkulde være den ſamme ſom Skjoldmøen Sigrdrifa, medens derimod andre tydeligt give at forſtaa, at Sigrdrifa og Brynhild ere een og den ſamme, og at Sigurd med hende havde Datteren Aslaug, førend hun blev gift med Gunnar Gjukeſøn. Da nu hine Kvad ſaaledes maa hidrøre fra en Tid, da Aslaugſagnet endnu ikke var ſat i Forbindelſe med Vølſungerne, og de andre Kvad derimod maa være yngre, kunde man, hvis Kvadenes Affattelſestid lod ſig beſtemme, ogſaa nogenlunde angive, paa hvad Tid hiin Kombination kom iſtand[3]. Men desværre kan man her neppe derom ſige andet, end at ogſaa de yngre Kvad i alle Fald lade til at være ældre end det 10de Aarhundredes Slutning. Vi ville nedenfor faa at ſee, at Kong Harald Haarfagre og hans Efterkommere ſatte ſin Ære i at nedſtamme fra Ragnar; det er ſaaledes muligt, at Kombinationen førſt i hans Tid er bleven indret-

  1. Nemlig i Skálda, ſe den arnamagnæanſke udg. af Snorra-Edda, Cap. 42, 50.
  2. Der ſtaar nemlig (Cap. 42): „dette Mandfald og en Mængde Sagn ſeer jeg paa den fagre Skjoldbund; Ragnar gav mig Skjoldet til Foræring“. Og nedenfor (Cap. 50): „den Kamp (Hjadningerne), og en Mængde Sagn ſeer jeg paa Odins Salpenning (Skjoldet). Ragnar gav mig Skjoldet til Foræring“. Ligeledes anføres nogle Linjer, hvor Brage amnoder Sigurds Søn (Ragnar) om at modtage et Erkjendtlighedsbeviis (Kvadet) for det Skjold, han havde givet ham, (Cap. 49).
  3. De Kvad, der mere eller mindre tydeligt pege hen til denne Kombination, ere Sigurdarkviða I. (iſær Cap. 27—31), Brynhilðarkvida (Cap. 2.), og Helreið Brynhildar. Derimod kjender det ældgamle Sigrdrifumál intet dertil.