Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/399

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
371
Ragnar Lodbrok.

endnu ere opbevarede[1]. Af Omkvædet seer man, at Ragnar havde foræret ham et Skjold, paa hvilket berømte Sagnheltes Bedrifter vare afbildede, og disse Bedrifter synes han i sit Kvad at have besunget. De opbevarede Brudstykker handle nemlig deels om Jarmunreks og Jonakrs Sønners Drab, deels om den saakaldte Hjadningekamp, og ved hver af disse Lejligheder forekommer hiint Omkvæd, i hvilket Brage paaberaaber sig Skjoldets Afbildninger. Af Versemaalet at dømme lader det og til, at det Vers, hvori han omtaler Gefjon og Danmarks Forøgelse ved hendes Pløjning, er en Deel af hans Kvad om Ragnar, og at følgelig denne Pløjning har været forestillet paa Skjoldet[2]. Det er ikke usandsynligt, at Ragnar paa dette Skjold nærmest har ladet sine egne virkelige eller foregivne Forfædres Bedrifter fremstille, og at Vølsungernes Optagelse deriblandt maaskee kunde ansees som et Beviis paa at han allerede selv gjorde Fordring paa at betragtes som beslægtet eller besvogret med dem. Imidlertid maa det her merkes, at man af de gamle Eddadigte, der besynge Vølsungernes Bedrifter, kan tydeligt paapege enkelte, der ere aldeles uvidende om Aslaug og Heime, og ikke engang røbe den mindste Forestilling om at Sigurd Fafnersbane og Brynhild skulde have haft nogen Datter sammen eller at Brynhild skulde være den samme som Skjoldmøen Sigrdrifa, medens derimod andre tydeligt give at forstaa, at Sigrdrifa og Brynhild ere een og den samme, og at Sigurd med hende havde Datteren Aslaug, førend hun blev gift med Gunnar Gjukesøn. Da nu hine Kvad saaledes maa hidrøre fra en Tid, da Aslaugsagnet endnu ikke var sat i Forbindelse med Vølsungerne, og de andre Kvad derimod maa være yngre, kunde man, hvis Kvadenes Affattelsestid lod sig bestemme, ogsaa nogenlunde angive, paa hvad Tid hiin Kombination kom istand[3]. Men desværre kan man her neppe derom sige andet, end at ogsaa de yngre Kvad i alle Fald lade til at være ældre end det 10de Aarhundredes Slutning. Vi ville nedenfor faa at see, at Kong Harald Haarfagre og hans Efterkommere satte sin Ære i at nedstamme fra Ragnar; det er saaledes muligt, at Kombinationen først i hans Tid er bleven indret-

  1. Nemlig i Skálda, se den arnamagnæanske udg. af Snorra-Edda, Cap. 42, 50.
  2. Der staar nemlig (Cap. 42): „dette Mandfald og en Mængde Sagn seer jeg paa den fagre Skjoldbund; Ragnar gav mig Skjoldet til Foræring“. Og nedenfor (Cap. 50): „den Kamp (Hjadningerne), og en Mængde Sagn seer jeg paa Odins Salpenning (Skjoldet). Ragnar gav mig Skjoldet til Foræring“. Ligeledes anføres nogle Linjer, hvor Brage amnoder Sigurds Søn (Ragnar) om at modtage et Erkjendtlighedsbeviis (Kvadet) for det Skjold, han havde givet ham, (Cap. 49).
  3. De Kvad, der mere eller mindre tydeligt pege hen til denne Kombination, ere Sigurdarkviða I. (især Cap. 27–31), Brynhilðarkvida (Cap. 2.), og Helreið Brynhildar. Derimod kjender det ældgamle Sigrdrifumál intet dertil.