Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/378

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
350
Hedenſk Tidsregning.


Vi ſee af disſe Slægtregiſtre, at vore Forfædre allerede paa Thjodolfs, og idetmindſte paa Eivinds Tid tænkte ſig 30 Slægtled mellem Olaf Trætelgja og Fjølnir, og 16 eller 17 mellem Fredfrode og Sigurd Ring[1]. Fredfrode og Fjølnir nævnes ſom ſamtidige, ligeledes tænkte man ſig Olaf Trætelgja og Sigurd Ring ſom ſamtidige, efterſom det hed at Olafs Foſtbroder Saxe Fletter kæmpede i Braavallaſlaget[2]. Da det nu udtrykkeligt heder, at Dan blev ſaa overvættes gammel, og at han og Frode Fridſame vare ſamtidige med alle Ynglingekonger fra Dyggve til Aun, ſeer man tydeligt at Udarbejderen af Slægtrækken har ſøgt at bøde paa dens Korthed ved at antage enkelte lange Generationer, og at følgelig den Foreſtilling har herſket, at der mellem Frodefreden og Braavallaſlaget laa omtrent 20 Generationer. Hvad Haaleygjaſlægten angaar, er det vanſkeligt at ſige, hvilket Led man tænkte ſig ſamtidigt med Braavallaſlaget; da imidlertid Haakon Jarl den ældre var ſamtidig med Halfdan Svarte, er det ogſaa rimeligt at man antog begges Tipoldefædre, Halfdan Hvitbein og Thrond, for ſamtidige. Braavallaſlaget falder altſaa paa Thrond og hans Fader Haralds Tid; dette giver 18 eller 49 Generationer fra Braavallaſlaget til Seming, der deels kaldes Odins, deels Ingvefreys Søn, og ſom ſaaledes maa have været anſeet for ſamtidig med Frodefreden. Efter vore hedenſke Forfædres Foreſtillinger ſkal følgelig Frodefreden have indtruffet omtrent 600 Aar før Braavallaſlagets Tid, altſaa henved 130 Aar efter Chriſti Fødſel. Om nu denne Beregning kun ſtøtter ſig til de kunſtigt ſammenſatte Slægtled, eller om der herſkede en ældgammel Tradition om, at Frodefreden virkelig havde fundet Sted for ſaa lang Tid tilbage, og om man i ſaa Fald har indrettet Slægtregiſtrene med ſtadigt Henſyn til denne Tradition, kan nu ikke længer udfindes. Det ſidſte ſynes dog at være det rimeligſte, thi man ſkulde formode, at det vel ikke havde været ſaa vanſkeligt at gjøre Slægtregiſterne endnu længere end de ere, naar man ikke havde haft en beſtemt Tidsperiode, ſom man ikke vel kunde overſkride. Paa den anden Side lader det igjen ſom om man ved Skjoldungeſtammen havde vanſkeligt nok for at føre den ſaa langt op, at Fjølnir og Fredfrode paa nogen rimelig Maade kunde blive ſamtidige. Det vil her ſaaledes altid blive uviſt, hvad man ſkal anſee for Aarſag og hvad for Virkning. Men ſaameget er i alle Fald dog

  1. Nemlig 17, hvis vi med Langfedgatal efter Frode ſætte Rørek Hnøggvanbauge og Halfdan, ellers 16.
  2. Søgubrot Cap. 8 ſammenholdt med Yngl. S. Cap. 43 og Hr. Hauk Erlendſøn om Oplændingekongerne Ivar Vidfadmes og Harald Hildetands høje Alder lader ſig vistnok ikke vel forene dermed, men Sagen er vel, at Olaf Trætelgja ſelv kun er en Sagnhelt, og, forſaavidt han ſkal tænkes at have været til, ſtaar i nærmere Forbindelſe med Gautland og Saxe Fletter, end med Ingjald Ildraade, hvis Hiſtorie endog næſten kunde undvære ham.