Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/361

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
333
Thrøndelagen.

nysnævnte Audbjørn nævnes en Arinbjørn Jarl, der upaatvivlelig er den samme som Landnamsbogens Arinbjørn Herse den ældre, hvis Datter Arnthrud blev gift med den i Harald Haarfagres første Dage anseede Herse Thorer Roaldssøn; hans Fader Roald havde været Kong Audbjørns Jarl. Hiin Arinbjørn var en Svigersøn af den berømte Skald Brage Boddasøn, der tilligemed sin Svigerfader, Skalden Erp Lutande, synes at have haft hjemme paa disse Kanter[1].

Samtidig med Brage Skald og Arinbjørn nævnes ogsaa Jarlen Hundolf paa Gaule, hvis Søn, Atle Jarl den mjove, spillede en betydelig Rolle paa Halfdan svartes og Harald Haarfagres Tider[2]. Saavel Heredet Gaular, som hele den øvrige sydligste Deel af Søndfjord, eller de nuværende Askevolds, Ydre Holmedals og indre Holmedals Sogne, kaldtes i hiin Tid Fjaler, og synes endog stundom at have været regnet som et Fylke for sig selv. Siden gik Navnet af Brug, og det hele nuværende Nord- og Søndfjord kaldtes tilsammen Firdafylke[3].

17. Ætter i Thrøndelagen.

Om Thrøndelagens ældste Høvdingeætter vide vore Oldskrifter saagodtsom intet at fortælle, naar man ej vil regne Æventyr, der aabenbart ere digtede i sildigere Tider. Temmelig tidligt maa der i Thrøndelagen have existeret Sagn af det sædvanlige Slags om enkelte Stedsnavnes Oprindelse fra Navne paa Konger og Helte, der naturligviis aldrig have været til, men som ere blevne fremmanede for saaledes paa den nemmeste Maade at forklare Navnet, hvis rette Oprindelse man ej kjendte. Saaledes fortæller Saxo paa forskjellige Steder om en Skjoldmø ved Navn Stikla. Hun og en anden Skjoldmø, Rusla, heder det etsteds, kæmpede med Olaf, Thrøndernes Konge, der fik Hjelp af Harald Hildetand, som forklædt angreb dem og fældte dem begge[4]. Det tilføjes at to Havne have faaet Navn efter dem. Den med de norske Forholde mindre bekjendte Saxo har rimeligviis misforstaaet det Udtryk, han har gjengivet ved „Havn“ (portus), da man ved det Sted, der skulde have faaet Navn efter Stikla, neppe har tænkt sig noget andet end Stiklestad i Værdalen, som dog ikke ligger nær nok ved Søen til at kunne kaldes en Havn. Det Sted, man troede opkaldt efter Rusla, kan neppe være andet end Rutle og Rutledal yderst i Sogn; den

  1. Landnáma II. 1.
  2. Landnáma, V. 9.
  3. Om Fjaler se G. Munthe i Anm. til Aalls Oversættelse af Snorre 1ste B. S. 43. 45.
  4. Saxo, 7de B. S. 365.