Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/361

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
333
Thrøndelagen.

nysnævnte Audbjørn nævnes en Arinbjørn Jarl, der upaatvivlelig er den ſamme ſom Landnamsbogens Arinbjørn Herſe den ældre, hvis Datter Arnthrud blev gift med den i Harald Haarfagres førſte Dage anſeede Herſe Thorer Roaldsſøn; hans Fader Roald havde været Kong Audbjørns Jarl. Hiin Arinbjørn var en Svigerſøn af den berømte Skald Brage Boddaſøn, der tilligemed ſin Svigerfader, Skalden Erp Lutande, ſynes at have haft hjemme paa disſe Kanter[1].

Samtidig med Brage Skald og Arinbjørn nævnes ogſaa Jarlen Hundolf paa Gaule, hvis Søn, Atle Jarl den mjove, ſpillede en betydelig Rolle paa Halfdan ſvartes og Harald Haarfagres Tider[2]. Saavel Heredet Gaular, ſom hele den øvrige ſydligſte Deel af Søndfjord, eller de nuværende Aſkevolds, Ydre Holmedals og indre Holmedals Sogne, kaldtes i hiin Tid Fjaler, og ſynes endog ſtundom at have været regnet ſom et Fylke for ſig ſelv. Siden gik Navnet af Brug, og det hele nuværende Nord- og Søndfjord kaldtes tilſammen Firdafylke[3].

17. Ætter i Thrøndelagen.

Om Thrøndelagens ældſte Høvdingeætter vide vore Oldſkrifter ſaagodtſom intet at fortælle, naar man ej vil regne Æventyr, der aabenbart ere digtede i ſildigere Tider. Temmelig tidligt maa der i Thrøndelagen have exiſteret Sagn af det ſædvanlige Slags om enkelte Stedsnavnes Oprindelſe fra Navne paa Konger og Helte, der naturligviis aldrig have været til, men ſom ere blevne fremmanede for ſaaledes paa den nemmeſte Maade at forklare Navnet, hvis rette Oprindelſe man ej kjendte. Saaledes fortæller Saxo paa forſkjellige Steder om en Skjoldmø ved Navn Stikla. Hun og en anden Skjoldmø, Rusla, heder det etſteds, kæmpede med Olaf, Thrøndernes Konge, der fik Hjelp af Harald Hildetand, ſom forklædt angreb dem og fældte dem begge[4]. Det tilføjes at to Havne have faaet Navn efter dem. Den med de norſke Forholde mindre bekjendte Saxo har rimeligviis misforſtaaet det Udtryk, han har gjengivet ved „Havn“ (portus), da man ved det Sted, der ſkulde have faaet Navn efter Stikla, neppe har tænkt ſig noget andet end Stikleſtad i Værdalen, ſom dog ikke ligger nær nok ved Søen til at kunne kaldes en Havn. Det Sted, man troede opkaldt efter Rusla, kan neppe være andet end Rutle og Rutledal yderſt i Sogn; den

  1. Landnáma II. 1.
  2. Landnáma, V. 9.
  3. Om Fjaler ſe G. Munthe i Anm. til Aalls Overſættelſe af Snorre 1ſte B. S. 43. 45.
  4. Saxo, 7de B. S. 365.