Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/281

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
253
Rolf Krake.

gangne Mand, og Vøgg modtog Tilbudet for et Syns Skyld Men da Hjørvard rakte ham Sverdet, greb Vøgg det, gjennemborede ham dermed, og opfyldte ſaaledes ſit Løfte, at hevne ſin Herre. Rolf og Bjarke lagdes i een Høj[1].

Om Adils fortæller Ynglingaſaga videre, at han ſtod i venſkabelig Forbindelſe med den norſke Konge Godgeſt paa Helgeland, og forærede ham en Heſt ved Navn Ravn, fød af den Heſt, han tog efter Aale den Oplandſke. Men denne Heſt, heder det, løb løbſk med Godgeſt, ſom derved fandt ſin Død, og Adils kom ſelv paa lignende Maade til Skade, da han ved et Diſeblot red omkring Diſeſalen; Heſten ſtyrtede med ham, og hans Hoved blev knuuſt mod en Steen. Hans Lig højlagdes ved Uppſala[2].

At der ligger hiſtoriſk Sandhed til Grund for Beretningen om Rolf Krake, kan neppe betvivles. Begivenhederne have i deres Grundtræk intet uſandſynligt ved ſig; kun Biomſtændighederne ere udſmykkede og forſynede med Tilſætninger. Vore Forfædre nærede ingen Tvivl om Rolfs Tilværelſe, og i Sagaer, hvis Troværdighed maa anſees ſom afgjort, nævnes hans opgravne og til Island bragte Sverd Skøfnung ſaa ofte, at man ej kan anſee Beretningen derom for Tant. Rolf Krake har altſaa været til; og alt tyder hen paa, at han har været en mægtig Konge, der bar udvidet Riget, og navnligt, ſom det ſynes, til Fordeel for de egentlige Daner paa Goternes Bekoſtning. Naar det heder, at hans Fader herjede paa Saxland, at han ſelv havde Ufred med Saxerne; naar hans Farbroder eller Farfader, Roar, i dunkle Sagn henføres til Northumberland: da opſtaar en Formodning om at Rolfs Erobringer og Magt have ſtaaet i et Slags Forbindelſe med Anglernes Udvandringer til England. Thi disſe Udvandringer bør man, ſom vi allerede have ſeet, ikke foreſtille ſig ſom alene udgangne fra Angel og Jylland. Kong Alfred ſelv giver i et af ſine Skrifter at forſtaa, at de Angler, der ſøgte til England, ej alene beboede Sønderjylland, men ogſaa Fyen og Smaa-Øerne[3]. Jylland, Fyen og Sjæland regnedes alle tilſam-

  1. Ifølge Landnáma og flere Sagaer aabnede den islandſke Høvding Skegge Skinnabjørnsſøn, da han engang laa med ſit Skib ved Sjæland, hemmeligt Rolf Krakes Høj, og tog hans Sverd Skøfnung, der ſidenefter ſpiller en Rolle i flere Sagaer; Bødvars Sverd Laufe var det ham umuligt at faa løſt.
  2. Yngl. Saga Cap. 33.
  3. Det heder nemlig i Kong Alfreds Uddrag af Ottars Rejſeberetning, at paa Vejen fra Skiringsſal paa Veſtfold i Norge til Heidaby eller Slesvig var i de førſte 3 Dage Danmark (ɔ: Halland) til Bagbord, og Havet til Styrbord; dernæſt i to Dage de til Danmark hørende Øer til Bagbord, og til Styrbord Gotland (Jylland), Sillende (Sønderjylland) og mange Øer; derpaa tilføjer Alfred: „i disſe Lande boede Anglerne, førend de kom ind i Landet“. Oroſ. S. 25). At Ottars Rejſe gik gjennem Storebelt, og mellem Fyen og Langeland, at altſaa Fyen, Thorseng, Ærø og Als hørte til de angliſke Lande, er ſandſynligt.