Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/225

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
197
Hyndluljod.

ſom Brudſtykker af uafhængige Ættetavler, og uden i mindſte Maade at maatte ſættes i Forbindelſe med Nor og Gor, der ſelv ere opdigtede Perſonligheder, – fortjene Tiltro og kunne benyttes til Hiſtoriens Udfyldning. Hvad Fundinn Noregr ſaaledes indeholder om Thrond ſom Stamfader for den throndhjemſke, Hørd ſom Stamfader for den hørdſke, Rugalf for den rygſke, Thrym for den egdſke (Thromøſke), Raum for den raumſke, Brand for den gudbrandsdalſke, Alf for den alfheimſke, Hød for den hadelandſke, Hadding for den haddingjadalſke og Ring for den ringerikſke Fyrſte-Æt, er kun at anſee ſom ethnographiſk Digtning, og hine Konger ſom Sagn-Eponymer; Enkelthederne i Beretningen om deres Ætmænd ſtemmer ikke engang ganſke med, hvad vidtløftigere og uafhængige Sagaer berette[1]. Fundinn Noregr kan altſaa i ſin Heelhed aldeles ikke lægges til Grund for Norges indre Oldhiſtorie, og navnlig maa der ſlaaes en Streg over de førſte Led af de der meddeelte Slægtrækker. De ſildigere Led kunne blot benyttes for det Tidsrum, hvori de falde, nemlig de nærmeſte Aarhundreder før Harald Haarfagre eller det 10de Aarhundredes Begyndelſe. Men foruden disſe Dele af Fundinn Noregr, er der og, hvad ovenfor (S. 69) er viiſt, en ſæregen Afdeling, ſom aabenbart er hentet fra det ældgamle genealogiſke Digt Hyndluljod og denne, ſaavelſom det hele os endnu i Flatøbogen ſelv opbevarede Digt, er os her af yderſte Interesſe, forſaavidt ſom de virkelig ſynes at opregne, hvad man maa antage at have været de i den nordiſk-germaniſke Hedenold meeſt anſeede Fyrſteſlægter, og tillige antyde den Foreſtilling vore hedenſke Forfædre maa have gjort ſig om disſe Slægters Oprindelſe og indbyrdes Forhold. Sammenligningen mellem Hyndluljod og Fundinn Noregr viſer imidlertid at det ſidſte indeholder mange Tilſætninger, der maa hidhøre fra ſildigere Tider, og ſom aldeles ikke bære Egthedens Præg. Hyndluljod maa derfor her betragtes ſom den egentlige Hovedkilde, hvilken meeſt pasſende kan benyttes ſom Udgangspunkt for Fremſtillingen af vor Sagnhiſtorie. Dette Kvad lader Freyja komme med ſin Yndling og Dyrker Ottar den unge til Jøtunkvinden Hyndla’s Hule, og opfordre hende til, i Forening med hende at opregne de „Herſkeres Ætter, ſom ere nedſtammede fra Guderne“, og iſær Ottars egne Forfædre Hun vedbliver:

Nu maa du fremſige
Forfædres Tal,
nu maa du melde om

Mændenes Ætter,
hvilken er Skjoldungers,
hvilken er Skilfingers,

  1. F. Ex. hvor Hørds Søn kaldes Jøſur, Fader til Hjør og Farfader til Hjørleif kvennſame. Halfsſaga, der meddeler Sagnet fuldſtændigt, kalder Jøſur en Søn af Agvald, Rogalands Konge, hvilket maa være mere overeensſtemmende med Sagnets egte Form (Cap. 2.)