som Brudstykker af uafhængige Ættetavler, og uden i mindste Maade at maatte sættes i Forbindelse med Nor og Gor, der selv ere opdigtede Personligheder, – fortjene Tiltro og kunne benyttes til Historiens Udfyldning. Hvad Fundinn Noregr saaledes indeholder om Thrond som Stamfader for den throndhjemske, Hørd som Stamfader for den hørdske, Rugalf for den rygske, Thrym for den egdske (Thromøske), Raum for den raumske, Brand for den gudbrandsdalske, Alf for den alfheimske, Hød for den hadelandske, Hadding for den haddingjadalske og Ring for den ringerikske Fyrste-Æt, er kun at ansee som ethnographisk Digtning, og hine Konger som Sagn-Eponymer; Enkelthederne i Beretningen om deres Ætmænd stemmer ikke engang ganske med, hvad vidtløftigere og uafhængige Sagaer berette[1]. Fundinn Noregr kan altsaa i sin Heelhed aldeles ikke lægges til Grund for Norges indre Oldhistorie, og navnlig maa der slaaes en Streg over de første Led af de der meddeelte Slægtrækker. De sildigere Led kunne blot benyttes for det Tidsrum, hvori de falde, nemlig de nærmeste Aarhundreder før Harald Haarfagre eller det 10de Aarhundredes Begyndelse. Men foruden disse Dele af Fundinn Noregr, er der og, hvad ovenfor (S. 69) er viist, en særegen Afdeling, som aabenbart er hentet fra det ældgamle genealogiske Digt Hyndluljod og denne, saavelsom det hele os endnu i Flatøbogen selv opbevarede Digt, er os her af yderste Interesse, forsaavidt som de virkelig synes at opregne, hvad man maa antage at have været de i den nordisk-germaniske Hedenold meest anseede Fyrsteslægter, og tillige antyde den Forestilling vore hedenske Forfædre maa have gjort sig om disse Slægters Oprindelse og indbyrdes Forhold. Sammenligningen mellem Hyndluljod og Fundinn Noregr viser imidlertid at det sidste indeholder mange Tilsætninger, der maa hidhøre fra sildigere Tider, og som aldeles ikke bære Egthedens Præg. Hyndluljod maa derfor her betragtes som den egentlige Hovedkilde, hvilken meest passende kan benyttes som Udgangspunkt for Fremstillingen af vor Sagnhistorie. Dette Kvad lader Freyja komme med sin Yndling og Dyrker Ottar den unge til Jøtunkvinden Hyndla’s Hule, og opfordre hende til, i Forening med hende at opregne de „Herskeres Ætter, som ere nedstammede fra Guderne“, og især Ottars egne Forfædre Hun vedbliver:
Nu maa du fremsige
Forfædres Tal,
nu maa du melde om
Mændenes Ætter,
hvilken er Skjoldungers,
hvilken er Skilfingers,
- ↑ F. Ex. hvor Hørds Søn kaldes Jøsur, Fader til Hjør og Farfader til Hjørleif kvennsame. Halfssaga, der meddeler Sagnet fuldstændigt, kalder Jøsur en Søn af Agvald, Rogalands Konge, hvilket maa være mere overeensstemmende med Sagnets egte Form (Cap. 2.)
