til at antage dem forarbejdede i Udlandet, røbe megen Smag og Dygtighed i at bearbejde Metaller. Nogle tro vistnok at spore den romerske Smags Indflydelse, dog saaledes, at denne ej har gjort sig gjeldende gjennem umiddelbar og slavisk Efterligning, men gjennem de germanisk-nordiske Kunstneres selvstændige Opfatning har antaget et for den germaniske Verden, og især for Norden, charakteristiskt Præg, der især aabenbarer sig i det Slags Forsiringer, som man har kaldet Slangesirater, fordi de forestille kunstigt sammenslyngede Slangefigurer, men for hvilke dog maaskee de romerske Arabesker ligge til Grund. Stundom synes ogsaa – hvad der i sig selv er højst rimeligt – Spor af østerlandsk Indflydelse at fornemmes. Paa de i den fjernere Oldtid meget brugelige Smykker af Guldblik, nu sædvanligviis kaldte Brakteater, hvortil man oprindelig brugte fremmede Mynter, men som man tillige selv forarbejdede i Lighed med disse, findes raa Fremstillinger, der minde om Buddhismens Symbolik[1].
Vore Forfædres Huse vare, hvad der og faldt af sig selv, udelukkende, eller saagodtsom udelukkende, af Træ, og Høvdingernes, hvis man skal kunne slutte fra, hvad der i Hedendommens sidste Dage fandt Sted paa Island, ofte prægtigt udsmykkede med Udskæringer og lignende Prydelser[2]. Paa Pragt og Stads satte vore Forfædre overhoved megen Priis; de yndede smukke Bygninger, prægtige Klæder og Vaaben, og skjønt prydede Skibe. I Særdeleshed anvendte man ødsel Pragt ved Udsmykningen af Krigsskibene, hvis Forstavn man sædvanligviis lod løbe ud i et fantastiskt udskaaret Dragehoved, ofte forgyldt, medens Bagstavnen forestillede Dragens Hale; slige Skibe kaldtes derfor stundom slethen „Drager“ eller „Orme“.
Af den daglige Levemaade og de sædvanlige Sysler i hine ældgamle Tider giver forresten allerede Rigsmaal et temmelig anskueligt Billede[3]. Saavel heraf, som af de øvrige Oplysninger, der kunne erhverves om vore Forfædres ældste Leveskik, faar man den bestemteste Forestilling om, at der aldeles ikke herskede noget Barbari, men at Kulturtilstanden i det Hele taget stod paa det samme Punkt som det, hvor vi forefinde den i den egentlige historiske Tidsalder.
- ↑ Se Holmboe, i Tidsskr. Urda, 2 B. S. 75–78.
- ↑ Saaledes var Olaf Paa’s Hus paa Hjardarholt udsmykket med Fremstillinger af Gudelæren, efter hvilke Skalden Ulf Uggesøn digtede den berømte Huusdraapa, se Laxdølasaga og Snorra-Edda.
- ↑ Som et umiskjendeligt Beviis paa Rigsmaal’s Ælde kunde maaskee ogsaa anføres, at Sejladsen der endnu ikke spiller nogen væsentlig Rolle, at altsaa den egentlige Søkrig ej ret var bleven sædvanlig. Kun mod Slutningen, hvor der tydes hen paa Erobringstog, prises Dans og Danps Dygtighed til at „ride Kjol“, d. e. sejle; Ordet „Kjol“, ikke „Skib“, viser at her er Talen om de ældste, smaa Fartøjer, paa hvilke ogsaa Angelsaxerne efter Sagnet skulle være komne til England (ceólas, se ovenfor S. 190), Nennius, c. 37; Chron. Saxon. kortere Bearbejdelse.
