Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/221

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
193
Bauger. Smede.

dermed efter Vegt Saadanne Penge-Ringe, af hvilke mange endnu opgraves, kaldtes fornemmelig Bauger (baugr, Angelſax. beáh), og derfor kaldtes ogſaa de gavmilde Høvdinger ſaa ofte af Digterne „Baugenes Bryder“, „Baugenes Sønderhugger, Guldets Bryder“[1] o. ſ. v. Der maa i hine Tider have været en ikke ubetydelig Mængde ædle Metaller i Norden, deels ſom Smykker, deels ſom Bauger. Og forholdsviis var der, ligeſom overalt i Europa endog langt ned i Middelalderen mere Guld end Sølv. Guldet havde desuden allerede været kjendt fra Bronce-Alderens Tid; Sølvet brugtes i ej førend i Jern-Alderen. Man antager, at den ſtørſte Masſe af ædle Metaller, der var i Omløb i Norden, oprindeligen hidrørte fra de tſchudiſke Bergverker i de uralſke Fjelde. Hvad Jernet angaar, da er vel ogſaa en Deel ved Mellemhandel, og vel endog allerede ved den oprindelige Udvandring, kommen fra de ſamme Egne; imidlertid melde ogſaa vore egne Beretninger om indenlandſk Jerntilvirkning af Myrmalm (rauði)[2].

Da vore Forfædre deels ſatte ſaa høj Priis paa gode Vaaben, deels yndede Stads og Smykker, er det naturligt, at Smede-Haandverket lige fra de ældſte Tider var i ſtor Anſeelſe. Ypperlige Smede-Arbejder tillagdes i de fabelagtige Sagn Dvergerne: et Tegn paa den Beundring, hvormed de betragtedes, maaſkee ogſaa en dunkel Erindring fra Tiden før Udvandringen, da vore Forfædre ſtode i nærmere Berørelſe med de tſchudiſke Metal-Arbejdere. Senere dannede der ſig Sagn, fælles for alle Germaner, om berømte Smede, fornemmelig Vølund, hvis Navn var bekjendt fra det yderſte Norden lige til de af Germaner ſtiftede Riger i Syden[3]. Men Smede-Haandverket indbefattede i Oldtiden ſaagodtſom alle andre af Mænd udøvede Haandverk. Smeden var tillige Snedker, Tømmermand, Bygmeſter, og Ordet „Smed“ betegner derfor i vore Oldſagn ofteſt en Haandverker i Almindelighed. Tilvirkning af Klæder, nemlig Spinden, Væven og Syning, var Kvindernes Sysſel. Efter de fra Oldtiden opbevarede Levninger at dømme, var Kunſtfærdigheden, endog i de fjernere Tider, ikke ringe. Flere af de forefundne Smykker, om hvilke man ingen Grund har

  1. Saaledes: baugbrjótr, Angelſ. beága brytta, sinces brytta, Oldſaxiſk bóggebo. Og i Rigsmaal heder det og, at Jarlen begynder „at bryde Bauger“.
  2. Da Myrmalmen paa Finſk kaldes roaudo, har man villet tilſkrive Finnerne den tidligſte Udøvelſe af Kunſten i vort Land. Dette kan vel i og for ſig være rimeligt, men af Ordet kan det dog neppe ſluttes, da det oldnorſke Ord aabenbart er dannet af rauðr (rød), paa Grund af Myrmalmens røde Farve, og ſaaledes ej kan være formet efter det finſke roaudo, men dette derimod, ſom ſaa mange andre finſke Ord, er formet efter det norſke.
  3. Vølund, eg. Valund, angelſ. Welond, gammelfranſk Gualans, ſvarer i de germaniſke Sagn til Grækernes Dædalos. Endog det græſke Ord „Labyrinth“ overſættes paa oldn. med völundarhús.

Munch. Det norſke Folks Hiſtorie. I.