Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/221

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
193
Bauger. Smede.

dermed efter Vegt Saadanne Penge-Ringe, af hvilke mange endnu opgraves, kaldtes fornemmelig Bauger (baugr, Angelsax. beáh), og derfor kaldtes ogsaa de gavmilde Høvdinger saa ofte af Digterne „Baugenes Bryder“, „Baugenes Sønderhugger, Guldets Bryder“[1] o. s. v. Der maa i hine Tider have været en ikke ubetydelig Mængde ædle Metaller i Norden, deels som Smykker, deels som Bauger. Og forholdsviis var der, ligesom overalt i Europa endog langt ned i Middelalderen mere Guld end Sølv. Guldet havde desuden allerede været kjendt fra Bronce-Alderens Tid; Sølvet brugtes i ej førend i Jern-Alderen. Man antager, at den største Masse af ædle Metaller, der var i Omløb i Norden, oprindeligen hidrørte fra de tschudiske Bergverker i de uralske Fjelde. Hvad Jernet angaar, da er vel ogsaa en Deel ved Mellemhandel, og vel endog allerede ved den oprindelige Udvandring, kommen fra de samme Egne; imidlertid melde ogsaa vore egne Beretninger om indenlandsk Jerntilvirkning af Myrmalm (rauði)[2].

Da vore Forfædre deels satte saa høj Priis paa gode Vaaben, deels yndede Stads og Smykker, er det naturligt, at Smede-Haandverket lige fra de ældste Tider var i stor Anseelse. Ypperlige Smede-Arbejder tillagdes i de fabelagtige Sagn Dvergerne: et Tegn paa den Beundring, hvormed de betragtedes, maaskee ogsaa en dunkel Erindring fra Tiden før Udvandringen, da vore Forfædre stode i nærmere Berørelse med de tschudiske Metal-Arbejdere. Senere dannede der sig Sagn, fælles for alle Germaner, om berømte Smede, fornemmelig Vølund, hvis Navn var bekjendt fra det yderste Norden lige til de af Germaner stiftede Riger i Syden[3]. Men Smede-Haandverket indbefattede i Oldtiden saagodtsom alle andre af Mænd udøvede Haandverk. Smeden var tillige Snedker, Tømmermand, Bygmester, og Ordet „Smed“ betegner derfor i vore Oldsagn oftest en Haandverker i Almindelighed. Tilvirkning af Klæder, nemlig Spinden, Væven og Syning, var Kvindernes Syssel. Efter de fra Oldtiden opbevarede Levninger at dømme, var Kunstfærdigheden, endog i de fjernere Tider, ikke ringe. Flere af de forefundne Smykker, om hvilke man ingen Grund har

  1. Saaledes: baugbrjótr, Angels. beága brytta, sinces brytta, Oldsaxisk bóggebo. Og i Rigsmaal heder det og, at Jarlen begynder „at bryde Bauger“.
  2. Da Myrmalmen paa Finsk kaldes roaudo, har man villet tilskrive Finnerne den tidligste Udøvelse af Kunsten i vort Land. Dette kan vel i og for sig være rimeligt, men af Ordet kan det dog neppe sluttes, da det oldnorske Ord aabenbart er dannet af rauðr (rød), paa Grund af Myrmalmens røde Farve, og saaledes ej kan være formet efter det finske roaudo, men dette derimod, som saa mange andre finske Ord, er formet efter det norske.
  3. Vølund, eg. Valund, angels. Welond, gammelfransk Gualans, svarer i de germaniske Sagn til Grækernes Dædalos. Endog det græske Ord „Labyrinth“ oversættes paa oldn. med völundarhús.

Munch. Det norske Folks Historie. I.