Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/188

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
160
Kosmogoni.

nes Angreb. Og endelig erfarer man, at Læren om Nornerne, eller den ubetvingelige Skjebnes Gudinder, hørte hjemme ikke mindre hos Tydskerne, end hos vore Forfædre[1].

Læren om Verdens Tilblivelse lyder i Korthed saaledes: Før alle Tings Begyndelse fandtes de tvende Verdener, Muspell i Syd, fuld af Lys og Luer, og Niflheim (Taagehjemmet, det taagede Frosthjem), med Brønden Hvergelmer. Mellem dem begge var det svælgende Dyb ginnunga-gap, i hvilket der fra Hvergelmer strømmede Edder-Aaer (elivágar), hvis Riim og Iis mødte Gnisterne fra Muspell. Heden af disse Gnister belivede Riimdraaberne, saa at Jotnen Ymer fremstod. Ymer avlede siden af sig selv flere Jøtner, fra hvilke den hele Slægt af Jøtner stammede.

Tilligemed Ymer fremkom ogsaa Koen Audhumbla, hvis Melk nærede ham. Den slikkede de salte Iisklumper; derved fremkom Bure, hvis Søn Bør med en Jøtunkvinde havde Sønnerne Odin, Vilje og Vee. Disse Børs Sønner dræbte Ymer, i hvis Blod alle Jøtnerne druknede paa een nær, som reddede sig, og fra hvilken de senere Jøtner stammede. Børs Sønner førte Ymers Krop ud i Ginnungagap og dannede deraf Jorden, Søen af hans Blod, Bjergene af hans Been, Himlen af hans Hjerneskal og Skyerne af hans Hjerne. Himlen prydedes med Gnister fra Muspell, og rundt om Jorden strømmede det store Verdenshav. Paa Jordens yderste Rand ved dette Hav maatte Jøtnerne tage Bolig hiinsides Bjergene, og til Værn mod dem, skabtes et Hegn eller en Borg om Jordens indre Deel, som derfor kaldtes Midgaard, medens Jøtnernes Hjem, Jøtunheim, ogsaa kaldtes Utgaard. Mellem Himlen og Jorden lagdes Broen Bæv-Ryst (Regnbuen). Den sorte Jøtunkvinde Nat og hendes Søn, den lyse Dag, af Aase-Herkomst, satte Odin paa Himlen til at kjøre hver sin Deel af Døgnet over Jorden; ligeledes sattes de tvende Søskende Sol og Maane til at kjøre Solens og Maanens Vogn. Dvergerne, der ligesom Madker havde faaet Liv i Ymers Krop, fik sin Bolig anviist i Jorden og Stenene. Endelig frembragtes de første Mennesker. De trende Æser, Odin, Høner og Lodur eller, som det ogsaa heder, Odin, Vilje og Vee vandrede ved Søens Bred, og fandt her to Træer, af hvilke de skabte det ene til en Mand, Ask, det andet til en Kvinde, Embla; Odin gav dem Liv, Høner eller Vilje Forstand og Følelse, og Lodur eller Vee Blod og Farve; til Bolig anvistes dem Midgaard, og fra dem nedstammede den hele Menneskeslægt.

  1. Thi saavel angelsaxiske som oldsaxiske Digte melde oftere om Wyrd eller Wurth, ɔ: Urd; Hovednornen; se Beowulfdigtet 1134, 4839; Heljand 146, 21, 163, 16. I engelske og skotske Folkesagn nævnes endnu „the Weird sisters“, Skjebnesystrene.