Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/186

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
158
Guder.

gelſe paakaldtes kun trende Guder, (Frey, Njørd og den almægtige Aas)[1]; i det berømte Uppſala-Tempel, ſom den tydſke Skribent Adam af Bremen beſkriver, ſad kun trende Billedſtøtter (af Odin, Thor og Frey)[2], og i den os opbevarede Formular, ved hvilken de gamle Saxere paa Karl den Stores Tid nødſagedes til at afſværge Hedendommen, nævnes kun de tre, Wodan, Thunor (Thor) og Saxnôt, ſandſynligviis den ſamme, ſom ellers kaldes Tin eller Ziu, vore Forfædres Tyr[3]. Det ſynes altſaa virkelig ſom om man i den fjerneſte germaniſke Old kun har tænkt ſig tre Hovedguder, eller Hovedperſonifikationer af den guddommelige Virkſomhed, ligeſom Hinduerne havde deres Brama, Viſchnu og Schiven; og ſom om de øvrige, i vore Oldſagn omtalte Guder, der tildeels ikke engang kjendtes blandt Sydgermanerne, oprindelig kun have været forſkjellige Navne for hine Hovedguder efterſom de tænktes at fremtræde ſnart under en ſnart under en anden Skikkelſe, alt efter deres forſkjellige Virken. Hvad der beſtyrker dette, er deels vore Oldſagers udtrykkelige Forſikkring, at flere af Guderne ere Odins Sønner, deels den merkelige, og for Norge ſæregne Lære, ſom vi allerede ovenfor (S. 57) have berørt, om Vanernes Optagelſe i Gudernes Tal. Thi medens de nordiſke Guders Samfund derved, ſom det heder, forøgedes med de tvende nye Guder, Njørd og Frey, af hvilke den ſidſte endog indtog en meget fremragende Stilling, ja tildeels endog kunde ſiges at træde i Odins Sted, og med Frey’s Syſter Freyja, der ligeledes optraadte ſom ſideordnet eller næſten overordnet ved Siden af Odins Huſtru Frigg, finder man ellers blandt Tydſkerne Frauja, Fro eller Frea ſelv ſom den øverſte Gud, og Freyja ſom den øverſte Gudinde, identiſk med Frigg, der igjen hos vore Forfædre ſynes at være en ſenere Udſondring af Odins egentlige eller oprindelige Huſtru Jørds (d. e. Jordens) Perſonlighed Kun det ſaaledes næſten anſees for viſt, at der af Odins Perſonlighed i Tidens Løb har udviklet ſig tvende, nemlig den egentlige Odin og Frey, og af Jørds eller Nerthus’s trende, den egentlige Jørd, Frigg og Freyja, og dertil endog det tvetydige Væſen Njørd, der halvt deeltager i Jørds, halvt i Frey’s Perſonlighed: da opſtaar visſelig den ſtørſte Sandſynlighed for, at ogſaa de øvrige, kun i vore Forfædres Oldſagn omtalte Guder ere blevne til i Folketroen paa ſamme Maade, og at de oprindelige germaniſke Guddomme eller Anſer kun ere tre, af hvilke Wodan eller Odin var den fornemſte, og derfor altid nævntes enten med ſit egentlige

  1. Landn. B. IV. 7.
  2. Ad. Brem. IV. 26.
  3. Grimms deutſche Mythologie P. 184.