Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/181

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
153
Templer.

told), og ved Offerfeſterne medbragte de nødvendige Drikkevarer og øvrige Fornødenheder ved Offringerne[1]. Med andre Ord, Gode-Værdigheden ſynes at have været arvelig i den Familie, hvis Odel Tempelgaarden ſelv var, og følgelig var tillige den med Gode-Værdigheden forbundne Herſe-Værdighed arvelig. Dette ligger ligefrem i hine Tiders patriarchalſke Forhold, under hvilke det beſtaaende Forbund ikke var et Forbund af Individer, men et Forbund af Slægter. Slægterne fornyedes efterhaanden og maatte ſaaledes i politiſk Henſeende betragtes ſom uforgængelige; den Værdighed, der eengang var kommen i Slægtens Eje, kunde derfor heller ikke berøves den, men udgjorde en Deel af dens Odel, og bevaredes ſaa at ſige fideikommisſariſk, indtil den enten ved Salg eller paa andre Maader tilligemed Jorden kom ud af Ættens Beſiddelſe. Dette var Forholdet paa Island, hvor det ſynes fra førſt af at have været de formedelſt Kongemagtens Overvægt udvandrende Nordmænds Henſigt at indrette ſig ſaaledes, ſom det i Norge ſelv vilde have ſeet ud, hvis Kongemagten ingenſinde havde været til, eller overhoved at gjenoplive den ældgamle nordiſk-germaniſke Forfatning.

Fylkestempel blev efter al Sandſynlighed det Heredstempel, der laa nærmeſt Fylkes-Thingſtedet, eller maaſkee ogſaa omvendt: den Herſe, der foreſtod Fylkestemplet, var tillige Folkesforſtander og lod Fylkesthinget holde paa ſin Odelsgaard. Undertiden forenedes ogſaa flere Fylker om et fælles Tempel, f. Ex. det føromtalte Mærens Tempel i Sparboen, hvor alle de ſaakaldte Indthrønder, eller Beboerne af Throndhjems fire indre Fylker, kom ſammen. Og de øvrige, ovenfor omtalte Foreninger af flere Fylker have ligeledes rimeligviis haft hvert ſit fælles Tempel i Nærheden af Thingſtedet, hvor alle Fylkesforſtanderne i Fællesſkab eller ſkifteviis forrettede Offringerne, ligeſom de i Forening udnævnte Rettens Biſiddere.

Det er forreſten ikke uſandſynligt, at en enkelt mægtig Høvding ved at opføre et prægtigt Tempel og holde ſtore Offerfeſter har efterhaanden kunnet drage Magten til ſig, og at Kongemagten ogſaa ad denne Vej maaſkee allerletteſt er kommen i Beſiddelſe af den arvelige Regjeringsmyndighed, ſaaledes at Kongen enten ſelv har oprettet et Tempel, eller ved Vaabenmagt

  1. Se Eyrbyggjaſaga, hvor der fortælles om Thorolf Moſtrarſkegg, der allerede paa Øen Moſter i Norge havde ejet et anſeet Tempel, og efter ſin Flytning til Island oprejſte et lignende Tempel der, hvis Gode han blev, og til hvilket et heelt Diſtrikt betalte Hovtold, ligeſom der og paa Templets Grund holdtes Thingſted for Diſtriktet, over hvilket Thorolf og hans Æt ſaaledes udøvede baade den gejſtlige og civile Jurisdiktion. Det er umuligt andet, end at Thorolf paa Island ſaavidt muligt har ſøgt at bibeholde de ſamme Indretninger, hvortil han i Norge var vant. Om Medbringelſe af Førnødenheder ved Offringerne, iſær Øl, tales iſær i Haakon d. Godes Saga hos Snorre Cap. 1.