Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/172

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
144
Familieliv.

der findes i de endnu opbevarede Chriſtenretter for Oplandene og Viken, finde vi disſe Klasſer nævnte: Træl, Frjalsgjafe, Leyſinge, Hauld, Lendermand (Herſe)[1]. Her ſkjelnes mellem Frjalsgjafe og Leyſinge, men ikke mellem Hauld og Bonde. Heraf ſkulde man næſten formode, at Lejlændingsvæſenet ikke var ſaa almindeligt paa Øſtlandet, ſom paa Veſtlandet, eller at Gaardene allerede meget tidligt vare udſtykkede i mindre Stykker, ſom dog alle vare Odler, og berettigede deres Ejere til at bære Titelen Hauld. Navnet „Hauld“ og „Bonde“ ſynes her omtrent at have været eenstydigt, da det heder, at Lendermænd (Herſer), der ingen Deel have i Kirkegaarden, ſkulle ligge i Bøndernes – herved kan blot forſtaaes Hauldernes – Plads. At der mellem de her nævnte Klasſer ogſaa paa Øſtlandet fandt Stigningsforhold Sted med Henſyn til deres ſaakaldte Ret, og at navnlig Haulden ogſaa her ſom Normal-Ret oppebar tre Mærker, kan viſtnok ikke betvivles. Vi erfare ved Sammenligning af alle de her anførte Lovgivningen at Klasſeinddelingen, de enkelte mindre Afvigelſer fraregnede, over hele Norge var omtrent den ſamme, og at Klasſerne i Hovedſagen lade ſig henføre til de allerede i Rigsmaal antydede, ſaaledes, at der af Trælle-Klasſen var udſprungen trende eller tvende (den Frigivne den Frigivnes Søn og Rets-Thegnen, eller Frjalsgjafen og Leyſingen); af Karle-Klasſen trende (Bonden eller den Aarbaarne, Haulden og Herſen); og af Jarle-Klasſen een (Kongen).

Efter den engang faſtſatte „Ret“ beſtemtes ſiden alle andre Bøder for ſtørre eller mindre Fornærmelſer, der vare Rettens Indehaver tilføjede, eller for ſtørre eller mindre Forbrydelſer, Rettens Indehaver ſelv maatte begaa. Maaleſtokken var given, og man behøvede blot derefter at lempe Beregningen. Kun enkelte Forbrydelſer lode ſig ikke afſone med Bøder, eller vare ſaakaldte Ubødemaal, nemlig de virkelige Statsforbrydelſer og Nidingsverk; de ſtillede Forbryderne, ſom vi ovenfor have viiſt, udenfor Loven (útlægr) og gjorde ham derved fredløs.

8. Familielivet.

Da den germaniſke Samfundsorden i ſit egentlige Grundlag var patriarchalſk, og beroede paa en Forbindelſe, ikke ſaameget mellem enkelte Individer, ſom mellem enkelte Familier, fulgte ogſaa heraf, at Familielivet blandt vore ældſte Forfædre ſpillede en langt vigtigere Rolle end Statslivet, der desuden for at trives paa den Maade, ſom det trivedes i Grækenland og Rom, fordrer Borgernes Tilſammenboen i Stæder, tvertimod den

  1. Ældre Borg. Chr. R. Cap. 9. Ældre Eidſ. Chr. R. 50.