Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/171

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
143
Retsklasſer.

Volds-Bøder i de ældre Lovſamlinger, der giver nøjagtigſt og meſt udtømmende Underretning om den i de ældre germaniſke Stater ſtedfindende Klasſe-Inddeling. Det indbyrdes Rangs-Forhold mellem dem angives ſaa nøjagtigt ved den ſtørre eller mindre Pengeſum, hvis Udredelſe i ethvert Tilfælde foreſkrives, at man næſten kan ſige at ethvert Medlem af Borgerſamfundet er anſat til en beſtemt Pengeværdi.

Vi have endnu den ældre Gulathingslovs og den ældre Froſtathingslovs indbyrdes noget afvigende Beſtemmelſer om enhver Klasſes „Ret“. Som Hovedklasſer nævnes i hiin: Frigiven, Frigivens Søn, Bonde, Hauld eller Odelsbaaren, Lendermand (d. e. Herſe), Jarl, Konge. Som Eenheden ſynes Hauldens Ret at være betragtet[1]. Bondens Ret udgjorde Halvdelen af Hauldens, Hauldens Halvdelen af Herſens, denne Ret Halvdelen af Jarlens, Jarlens Halvdelen af Kongens. Den Frigivnes Søns Ret udgjorde af Bondens, og den Frigivnes i de fleſte Tilfælde af hans Søns[2]. Maaleſtokken var altſaa: Frigiven , Frigivnes Søn , Bonde , Hauld 1, Herſe 2, Jarl 4, Kongen 8. Og denne Maaleſtok fulgtes ej alene ved Beregningen over, hvormeget Enhver efter ſin Stand ſkulde tage, men ogſaa hvormeget enhver efter ſin Stand ſkulde give[3]. Ifølge Froſtathingsloven betragtedes Hauldens Ret ogſaa ſom Eenhed[4], men Stigningsforholdet var her ikke hvad man kalder dobbelt op, men kun ſom 2 : 3. Her nævnes følgende Klasſer: Frigiven, Frigivens Søn, Reks-Thegn, aarboren Mand, Hauld, Lendermand (Herſe), Jarl, Konge[5]. Og Maaleſtokken var eller ſkulde egentlig være: Frigiven , Frigivens Søn , Rets-Thegn , aarboren Mand , Hauld 1, Herſe , Jarl , Konge . Men da man i hine Tider ej havde Midler til at foretage nøjagtige Beregninger, ſinder man ikke altid det her angivne Forhold iagttaget[6]. Efter begge Lovgivninger udgjorde Hauldens Ret tre Mærker eller 24 Ører[7].

For Øſtlandet ſavner man viſtnok den ældre Civil-Lovgivning følgelig ogſaa Saktal, men i de Beſtemmelſer om Begravelſer i Kirkegaard,

  1. Ældre Gul. L. Cap. 180: Nu beregnes „Gjald“ i Gula ſaaledes: Haulden 18 Mark „Lov-Øre“; derfra ſkal Gjalden voxe og aſtage ſom andre Retter.
  2. Ældre Gul. L. Cap. 91, 185, 200.
  3. Ædre Gul. L. Cap. 185.
  4. Ældre Froſt. L. X. 34.
  5. Wikikildens note: Originalen har en fotnote her, men henviser til samme nummer som neste fotnote.
  6. Sammenlign f. Ex. X. 34 med IV. 53, X. 35, X. 41, XIII. 15. Man ſynes undertiden at have beregnet ſom 2 : 3, undertiden ſom 3 : 4, alt efterſom Regningen faldt bekvemmeſt.
  7. En Øre var i Vegt lidt mere end en nuværende Solvſpecie; men Sølvets Værdi var i hine Tider mange Gange ſtørre end nu.