Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/163

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
135
Trælle.

Landet ikke aldeles var grundet paa Følge-Inſtitutionen eller feudaliſtiſk, men at ved Siden af de egentlige haandgangne Mænd ogſaa uafhængige Thegner deeltoge i Beſættelſen, og erhvervede ſig frit Odelgods.

6. Trælle, Frigivne.

Vi have underſøgt de Fribaarnes Vilkaar i Norden, og gjennemgaaet de Hovedklasſer, i hvilke de deelte ſig; det ſtaar nu kun tilbage at kaſte et Blik paa de Ufries eller Trællenes Klasſe, der i fordums Dage, hvor lidet talrig den end var lige overfor den fribaarne Deel af Befolkningen, dog ikke indeholdt ſaa ganſke faa Individer, og ikke ſpillede en ſaa aldeles ubetydelig Rolle, at vi her kunne forbigaa den med Taushed. Rigsmaals Fremſtilling af Trællens Udſeende og Haandtering er ovenfor meddeelt; vi erfare heraf, at Trællene ej alene i Almindelighed havde det raa og ſimple Ydre, der er en Følge af haardt og grovt Arbejde, men ogſaa en mørkladen Farve og visſe Træk, der ſynes at vidne om en anden Herkomſt, end deres Herrers. Og ſaaledes forholder det ſig vel ogſaa, ſom vi allerede ovenfor have yttret, i Virkeligheden. Man kan ikke fra førſt af blandt Germanerne ſelv tænke ſig en fød Trælleklasſe, men de førſte Trælle have rimeligviis været røvede ved Erobringer fra deres tſchudiſke og ſkythoſarmatiſke Naboer, fra hvilke førſte Trælle igjen den ſenere, ved nye Erobringer og Menneſkerov, vel ogſaa ved Salg, vedligeholdte og forøgede Trællebefolkning, nedſtammede ſaavel i Norden, ſom i Tydſkland og andre germaniſke Lande. Thi Trælle have visſelig baade Tydſkere og Nordboer ſtrax ved deres førſte Udvandring fra Urhjemmet medbragt. Men disſe medbragte Trælle kunde alene være Huus- eller Familietrælle, knyttede til Herrens Perſon, ikke Livegne, knyttede til en endnu ikke erhvervet Jord. Saadanne kunde blot opſtaa, efterat et allerede bebygget Land var erobret, og ſaadanne fandtes derfor aldrig i Norge, I Tydſkland derimod vare de almindelige, hvorom allerede Tacitus vidner[1], og her opſtode derfor ogſaa flere Grader af Ufrie, de egentlige Huustrælle, og de ufrie Jorddyrkere (Liten)[2]. Den ſamme Forſkjel findes ogſaa blandt Angelſaxerne, og charakteriſtiſk nok er det, at den Livegne her kaldtes Wealh (d. e. en Briter) og den livegne Kvinde Wylen, (d. e. en Britinde), et talende Vidnesbyrd om at de overvund-

  1. Tacitus, Germ. Cap. 25 Ceteris servis non in nostrum morem descriptis per familiam ministeriis utuntur; suam quisque sedem, suos penates regit; frumenti modum dominus, aut pecoris, aut vestis, ut colono, injungit, et servus hactenus paret.
  2. Se herom ovenfor S. 121. Disſe Liter gjenkjendes i Romernes Læti, germaniſke Hjelpetropper.