Landet ikke aldeles var grundet paa Følge-Institutionen eller feudalistisk, men at ved Siden af de egentlige haandgangne Mænd ogsaa uafhængige Thegner deeltoge i Besættelsen, og erhvervede sig frit Odelgods.
Vi have undersøgt de Fribaarnes Vilkaar i Norden, og gjennemgaaet de Hovedklasser, i hvilke de deelte sig; det staar nu kun tilbage at kaste et Blik paa de Ufries eller Trællenes Klasse, der i fordums Dage, hvor lidet talrig den end var lige overfor den fribaarne Deel af Befolkningen, dog ikke indeholdt saa ganske faa Individer, og ikke spillede en saa aldeles ubetydelig Rolle, at vi her kunne forbigaa den med Taushed. Rigsmaals Fremstilling af Trællens Udseende og Haandtering er ovenfor meddeelt; vi erfare heraf, at Trællene ej alene i Almindelighed havde det raa og simple Ydre, der er en Følge af haardt og grovt Arbejde, men ogsaa en mørkladen Farve og visse Træk, der synes at vidne om en anden Herkomst, end deres Herrers. Og saaledes forholder det sig vel ogsaa, som vi allerede ovenfor have yttret, i Virkeligheden. Man kan ikke fra først af blandt Germanerne selv tænke sig en fød Trælleklasse, men de første Trælle have rimeligviis været røvede ved Erobringer fra deres tschudiske og skythosarmatiske Naboer, fra hvilke første Trælle igjen den senere, ved nye Erobringer og Menneskerov, vel ogsaa ved Salg, vedligeholdte og forøgede Trællebefolkning, nedstammede saavel i Norden, som i Tydskland og andre germaniske Lande. Thi Trælle have visselig baade Tydskere og Nordboer strax ved deres første Udvandring fra Urhjemmet medbragt. Men disse medbragte Trælle kunde alene være Huus- eller Familietrælle, knyttede til Herrens Person, ikke Livegne, knyttede til en endnu ikke erhvervet Jord. Saadanne kunde blot opstaa, efterat et allerede bebygget Land var erobret, og saadanne fandtes derfor aldrig i Norge, I Tydskland derimod vare de almindelige, hvorom allerede Tacitus vidner[1], og her opstode derfor ogsaa flere Grader af Ufrie, de egentlige Huustrælle, og de ufrie Jorddyrkere (Liten)[2]. Den samme Forskjel findes ogsaa blandt Angelsaxerne, og charakteristisk nok er det, at den Livegne her kaldtes Wealh (d. e. en Briter) og den livegne Kvinde Wylen, (d. e. en Britinde), et talende Vidnesbyrd om at de overvund-
- ↑ Tacitus, Germ. Cap. 25 Ceteris servis non in nostrum morem descriptis per familiam ministeriis utuntur; suam quisque sedem, suos penates regit; frumenti modum dominus, aut pecoris, aut vestis, ut colono, injungit, et servus hactenus paret.
- ↑ Se herom ovenfor S. 121. Disse Liter gjenkjendes i Romernes Læti, germaniske Hjelpetropper.
