Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/153

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
125
Kongen.

vore Oldſkrifter ingen beſtemte Udſagn, men kun dunkle Vink og Antydninger, der dog, ret forſtaaede, give tilſtrækkelig Oplysning. Rigsmaal lader, ſom vi have ſeet, allerede Jarlen efter Rigs Bud tilegne ſig „Odelsvolde, ældgamle Bygder“, og ſynes derved at antyde en Optræden ſom Erobrer; Kongen (egentl. Kon den unge) optræder endnu beſtemtere ſom Kriger, ſyſler med Vaaben og Jagt og tilegnet ſig højere Indſigter (Runer), indtil han endelig begynder at kede ſig ved ſin Uvirkſomhed og Erobringslyſten begynder at vaagne hos ham. Dette udtrykkes i Digtet ſaaledes:


 Red Kon den unge
i Kjær og Skove,
Kolven lod han flyve,
Fugle han ſkød.

 Da kvad en Krage,
paa Kviſt den ſad:
hvi ſkal du, Kon unge,
kun ſkyde Fugle?
Heller burde I
paa Heſte ride
og Hæren fælde.

 Dan og Danp
have bedre Haller
bedre Odel
end I ſelv have;
de ſkjønne godt
paa Skibet at ride,
Eggen at ſvinge,
Saar at give.

Hans egen indre Driſt til at forlade Fædrelandet og underkaſte ſig fremmede Lande i Spidſen for Krigere fremſtilles her billedligt, ſom om han hørte Opfordringen dertil i Fuglenes Røſt, naar han vandrede eenſom i Skov og Mark, overladt til ſine egne Grublerier. Digtet ender her pludſeligt, og er aabenbart ufuldſtændigt. Hvad der ſiges om Dan og Danp ſynes enten at ſigte til et Erobringstog mod Danmark, hvilket Digteren paa en allegoriſk Maade har villet forherlige, eller ogſaa, hvad der forekommer os mere rimeligt, at ſkulle indeholde en Opfordring til den unge norſke Jarleſøn om at efterfølge Dans og Danps Exempel, og erhverve ligeſaa god Odel, ligeſaa ſtor Anſeelſe, og ligeſaa ſtor Berømmelſe for Krigerfærd til Lands og Vands ſom de. Herom ville vi ſenere faa Anledning til at udtale os nærmere; her holde vi os kun til de Vink, Digtet indeholder om Kongeværdighedens Oprindelſe. Det er tydeligt nok udtalt, at Jarleſønnen førſt bliver Konge, naar han optræder ſom Erobrer, altſaa naar han i Spidſen for Krigere drager ud paa Erobringstog til fremmede Lande. Hans Optræden i Spidſen for en Krigerſkare antydes endog ved det blotte Fleertal, hvormed Kragen i ſin Opfordrings Løb begynder at tiltale ham. Hermed ſtemmer det nøje, hvad Snorre fortæller ſom det ſædvanlige i Norges og Sveriges ældſte eller heroiſke Periode: „Der var mange Sø-Konger