Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/132

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
104
 

Andet Afſnit.

Samfunds-Forholdene.

1. Den nordiſke Samſundsordens Oprindelighed.

Vi have i forrige Afſnit fremſtillet de Formodninger om Maaden hvorpaa, og Tiden naar, vore Forfædre toge Norge i Beſiddelſe og deelte Landet mellem ſig, der forekom os at ſtemme meeſt overeens med Landets Beſkaffenhed, de nuværende Stedsforholde, og ſaavel fremmede ſom indenlandſke Skribenters Vidnesbyrd. Vi havde der kun Nationen i ſin Heelhed og dens Hovedafdelinger for Øje, vi iagttoge dens Udbredelſe i Rummet ſom en ſamlet Masſe, uden endnu at opholde os ved Forholdene mellem dens enkelte Medlemmer indbyrdes. Nordmændenes ældſte Samfunds-Forholde, ſaaledes ſom de allerede ved Indvandringen maa have været beſkafne og ſom de ſideneſter under Beſættelſen og Fordelingen af Landet maa antages at have ordnet ſig, ville i dette Afſnit beſkjæftige os, da man uden det nødvendige Kjendſkab dertil ikke ret vil kunne forſtaa eller paa den rette Maade kunne forklare de Sagn og Fortællinger om de ældſte Nordmænds Bedrifter, ſom vore egne og fremmede Skribenter have efterladt os. Men ligeſom vi, ved at underſøge de nordiſke Folks Stamme- og Sprogforholde, under Forudſætning af alle germaniſke Nationers Nedſtammelſe fra en fælles urgermaniſk Rod, hentede Oplysninger fra hvad der hos fremmede Skribenter fortælles om ſydligere germaniſke Folk, ſaaledes maa det ogſaa antages, at jo længere man gaar tilbage i Tiden, deſto mere maa de enkelte germaniſke Nationers indre ſociale og politiſke Forholde have ſtemmet overeens med hinanden indbyrdes, og i den allerældſte Tid hos alle de enkelte Stammer endog været aldeles de ſamme; at man altſaa er berettiget til at benytte de Vink og Oplysninger, der hos fremmede Skribenter meddeles om de ſydgermaniſke Folks Samfundsudvikling, til at udfylde de Huller eller forklare de Dunkelheder, der i vore egne indenlandſke Kilder forefindes hvad denne Materie angaar. Da forreſten vore Forfædre, ſaa at ſige, ſenere