ske Hovedland eller Svithjod hørte foruden de tre ovenfor nævnte Landskaber ogsaa Sjáland (Sø-Landet), senere kaldet Rods-Lagen (Ro-Distriktet)[1]. Paa samme Maade er det ikke usandsynligt, at Nord-Møre hos os oprindelig kun ansaaes som et Kyst-Distrikt, der hørte til den throndhjemske Fylkesforening, uden derfor selv at danne et Fylke; at Sønd-Møre ligeledes tilhørte den hørdske Fylkesforening, uden selv at danne et Fylke; at baade Jadar (Jæderen) d. e. Kyst-Sletten, og Lister (ɔ: Listerne eller Bræmmerne), ja Agder selv kun ansaaes som Kyststrækningen der tilhørte Rogernes Fylke Paa hiin Tid have rimeligviis Raumsdalen og Gudbrandsdalen staaet i nærmere Forbindelse og man øjner endog en Periode, i hvilken Raumsdal, Gudbrandsdalen og Hedemarken var forbundne, medens Raumarike endnu ej var et Fylke, kun et erobret Stykke Land, maaskee indtaget af alle „Raumer“ (Raumsdalens, Gudbrandsdalen og Hedemarkens Beboere) i Fællesskab. I Viken finde vi paa lignende Maade Vestmare, den yderste Kystrand mellem Langesundsfjorden og Rygjarbit, som et Anhang til Vestfold, medens Grønafylke først langt hen i Tiden opstod ved en Sammenstøbning af Vestmare med Grønland og Thelemarken, altsaa af vikske, raumske og rygske Bestanddele[2]. Denne Dannelse af nye Fylker tilhører sandsynligviis den samme Tid, i hvilken de store Lagthings-Distrikter fik sin endelige Ordning, og dette kan igjen ikke have fundet Sted, førend en rum Tid efter at Norge var samlet til et eneste Heelt; den er vel nærmest at tilskrive politiske Forhold. Og denne mere omfattende Forening maa sikkert have været forberedt ved andre, mindre omfattende, saaledes at navnlig Raumsdal for en Tid forbandtes med begge Mørerne og Rogaland med Agder og Thelemarken[3].
- ↑ Se Olaf den Hell. Saga hos Snorre, Cap. 76, sammenholdt med Upplandslagen.
- ↑ Det er allerede ovenfor bemerket, hvorledes den ældre Gulathingslov endnu ikke med Bestemthed synes at regne „Grønerne“ til Viken.
- ↑ Man finder allerførst Raumsdalen og begge Mørerne omtalte som hørende nærmere sammen, da Harald Haarfagre forlenede Ragnvald Jarl med dem (Snorre Har. Haarf. S. Cap. 12). Det er merkeligt nok, at Ragnvald Jarls Farfader, Ivar, kaldtes Upplendingajarl, Jarl fra Oplandene, hvilket maaskee kunde antyde en Forbindelse mellem Raumsdalen og Oplandene. Da Harald kæmpede med Kongerne i Hørdaland, Rogaland og Agder i Hafrsfjorden, 872, vare Thelerne (fra Thelemarken) forbundne med disse, og følgelig, som det synes, hørte Thelemarken endnu da til de sydvestlige Fylkers Forening; siden finde vi, at Harald gav sine fire Sønner med Gyda, fra hvilke de yngre vikske Konger nedstammede, Vingulmark, Raumarike, Vestfold og Thelemarken. Dette viser, at Thelemarken idetmindste da var dragen over i den vikske Forening. Med den ovenfor givne Oversigt over Fylkernes indbyrdes Forhold er det af megen Interesse at sammenligne en Udsigt over Norges Inddeling, der findes i en gammel, paa det latinske Sprog, omtrent i Slutningen af det 13de Aar-
