Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/126

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
98
Fylker.

Fylker ligeſom ere voxede ud af andre, og at flere ligefra de allerældſte Tider ſtedſe have ſtaaet i en nærmere Forbindelſe med hinanden indbyrdes, end med de øvrige Egne, deels om en fælles Helligdom, deels om et fælles Thing, medens der paa den anden Side ere Spor til, at enkelte Dele af Landet, iſær de øvre Dal-Diſtrikter, ikke fra førſt af have udgjort hele Fylker, og derfor rimeligviis oprindeligen have været beſatte af enkelte til et eller flere andre Fylker hørende Hobe, der en Tidlang have vedblevet at ſtaa i etſlags Afhængighedsforhold til Moder-Fylkerne, uden dog ligefrem at udgjøre en Deel af disſe. I et ſaadant Forhold ſynes juſt Vors og Haddingjadal at have ſtaaet til Hørdaland, Valdres til Sogn, Øſterdalen til Raumarike, det ſydlige Thelemarken til Veſtfold, det nordveſtlige og Robygdelaget til Ryfylke; og i et ſaadant Forhold ſtod vel ogſaa oprindelig Firda- og Sygna-Fylke til Hørdaland, Agder til Rogaland, Hadafylke til Raumarike eller Hedemarken.

De tidligſte Foreninger af enkelte Fylker om eet fælles Hoved-Thing maa naturligviis i og for ſig anſees ſom vidnende om et nærmere Slægtſkab mellem de ſaaledes forenede Fylker; og forſaavidt ſom man kan udfinde disſe Foreningers Omfang og Beſkaffenhed, ville vigtige Oplysninger om vore Forfædres ældſte Stamme- og Territorial-Forhold derved være at vinde. Af den ældre Gulathingslov, der gjaldt for alle Fylker fra Rygjarbit til Grændſen mellem Søndmøre og Raumsdal, og ſom i den Form, vi nu kjende den, ſkriver ſig fra Slutningen af det 12e Aarhundrede, erfare vi at alle hine Fylker ogſaa havde fælles Hovedthing, Gulen, i den nordligſte Deel af Nordhordland. Af den ſaakaldte Eigla, der beſkriver Begivenheder, forefaldne i Slutningen af det 9de og Begyndelſen af det 10de Aarhundrede, erfare vi derimod, at paa den Tid kun tre Fylker, nemlig Hørdafylke, Sogn og Firdafylke, var fælles om Gulathinget. Saavel af den ældre Froſtathingslov, der gjaldt for Fylkerne fra Raumsdal til Finmarken, ſom af vore hiſtoriſke Skrifter, erfares det at de 8 Fylker i Throndhjem ſtode i en nærmere Forbindelſe med hinanden indbyrdes, end med de andre Fylker, der hørte under ſamme Lov, og at der ſaaledes viſtnok maa have været en lang Tid, hvor disſe 8 Fylker dannede en Forening for ſig ſelv. I den gamle vikſke Chriſtenret fra Begyndelſen af det 12te Aarhundrede, den eneſte Levning, vi have af den gamle vikſke Lov, nævnes kun tre Fylker ſom henhørende under den, og disſe tre Fylker maa ſaaledes have været Ranrike, Vingulmark og Veſtfold, medens Veſtmare og Grønland enten ſlet ikke regnedes dertil, eller kun betragtedes ſom et Anhang. Og i de indre Landſkaber finde vi fra førſt af kun trende egentlige Fylker, Raumafylke, Hadafylke og Heinafylke eller Hedemarkens Fylke, medens endog Gudbrandsdalen omtales ſom et Landſkab for ſig ſelv. Det ſædvanlige ſynes ſaaledes at have været, at tre og tre