Love saakaldte Centenarius. Man kan sige, at det nordiske „Hered“ i en endnu højere Grad, end Tydskernes „Hundred“ tyder hen paa Krigerskarernes Fordeling som disse Benævnelsers oprindelige Grund; thi i Ordet „herr“, Oldtydsk hari, Gotisk harjis, ligger lige fra først af Betydningen „Krigerskare“, og det deraf afledede herja, vort herje, betyder den Dag i Dag at fare frem paa krigersk Viis, med Plyndren og Røven. Vi lære altsaa med Bestemthed af de ældgamle Benævnelser „Fylke“ eller „Hered“, at den første Besættelse af Landet har fundet Sted, medens vore Forfædre endnu befandt sig paa en Art af Krigsfod, at de ere komne i sluttede Skarer eller Fylker, der igjen bestode af enkelte mindre „Hære“ eller Hundreder, og efter denne oprindelige Inddeling nedsatte sig og ordnede sine fælles Anliggender. Hvormange Hereder eller Hundreder et Fylke oprindeligt udgjorde, lader sig ikke godt bestemme; i Norge finder man idetmindste Fylker baade af større og mindre Udstrækning. Naar man imidlertid seer hen til, at Angelsaxerne inddeelte Hundredet i Tiende-dele (teoðingas), bliver det sandsynligt, at Tidelingen overhoved har været det sædvanlige, og at det enkelte Fylke maaskee oprindeligt har udgjort ti Hereder eller Hundreder, hvad der ogsaa finder sin Bestyrkelse i at den øverste Befalingsmand over Hæren i det gamle Rusland kaldtes Tusindmand (Tysjatskoj). Særegent for Norge synes det ellers at have været, at Fylkerne inddeeltes i Tredinger, Fjerdinger eller Aattinger, hvorom mere siden[1].
Ligesom „fylki“ er udledet af folk, saaledes synes det ogsaa af de Forfattere, der paa Latin beskreve germaniske Folks Historie, at være gjengivet med det latinske Ord gens. Jornandes’s gentes i Skandja ere derfor vel overhoved at ansee som ligesaa mange Fylker. I Tydskland synes forresten Fylke-Benævnelsen ej at have været brugelig; til vort Fylke svarer der Gau, der mere udtrykker den territoriale, end den militære eller personlige Inddeling. I vort Sprog finder man aldeles intet Ord, der svarer til det tydske „Gau“, derimod have Goterne dette sidste under Formen gavi[2], hvilket vel ogsaa maatte kunne ansees for et af Kjendemerkerne paa, at Goterne i deres Samfundsforhold nærmede sig mere til Tydskerne end til Nordboerne. Forresten maa man antage Fylke- eller Gau-Inddelingen for den, der nærmest holdt Skridt med de Forskjelligheder i Mundart og Leveviis, der adskilte Nationens enkelte Stammer eller Underafdelinger, og Fylket eller Gauen bliver saaledes, hvad vi allerede ovenfor have antydet, nærmest at ansee for Inddelingens Eenhed. Dog mangler der heller ikke, som vi ligeledes have seet, Antydninger til at enkelte af vore
- ↑ Fornemmelig paa Oplandene. Dog sinder man sammesteds igjen enkelte Hereder inddeelte i Fjerdinger eller Aattinger, f. Ex. Eker, Voss, o. fl.
- ↑ Endnu sindes i Schweiz Aargau, Thurgau, og strax nærved dem Breisgau.
Munch. Det norske Folks Historie 1.
