Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/125

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
97
Fylker.

Love ſaakaldte Centenarius. Man kan ſige, at det nordiſke „Hered“ i en endnu højere Grad, end Tydſkernes „Hundred“ tyder hen paa Krigerſkarernes Fordeling ſom disſe Benævnelſers oprindelige Grund; thi i Ordet „herr“, Oldtydſk hari, Gotiſk harjis, ligger lige fra førſt af Betydningen „Krigerſkare“, og det deraf afledede herja, vort herje, betyder den Dag i Dag at fare frem paa krigerſk Viis, med Plyndren og Røven. Vi lære altſaa med Beſtemthed af de ældgamle Benævnelſer „Fylke“ eller „Hered“, at den førſte Beſættelſe af Landet har fundet Sted, medens vore Forfædre endnu befandt ſig paa en Art af Krigsfod, at de ere komne i ſluttede Skarer eller Fylker, der igjen beſtode af enkelte mindre „Hære“ eller Hundreder, og efter denne oprindelige Inddeling nedſatte ſig og ordnede ſine fælles Anliggender. Hvormange Hereder eller Hundreder et Fylke oprindeligt udgjorde, lader ſig ikke godt beſtemme; i Norge finder man idetmindſte Fylker baade af ſtørre og mindre Udſtrækning. Naar man imidlertid ſeer hen til, at Angelſaxerne inddeelte Hundredet i Tiende-dele (teoðingas), bliver det ſandſynligt, at Tidelingen overhoved har været det ſædvanlige, og at det enkelte Fylke maaſkee oprindeligt har udgjort ti Hereder eller Hundreder, hvad der ogſaa finder ſin Beſtyrkelſe i at den øverſte Befalingsmand over Hæren i det gamle Rusland kaldtes Tuſindmand (Tysjatskoj). Særegent for Norge ſynes det ellers at have været, at Fylkerne inddeeltes i Tredinger, Fjerdinger eller Aattinger, hvorom mere ſiden[1].

Ligeſom „fylki“ er udledet af folk, ſaaledes ſynes det ogſaa af de Forfattere, der paa Latin beſkreve germaniſke Folks Hiſtorie, at være gjengivet med det latinſke Ord gens. Jornandes’s gentes i Skandja ere derfor vel overhoved at anſee ſom ligeſaa mange Fylker. I Tydſkland ſynes forreſten Fylke-Benævnelſen ej at have været brugelig; til vort Fylke ſvarer der Gau, der mere udtrykker den territoriale, end den militære eller perſonlige Inddeling. I vort Sprog finder man aldeles intet Ord, der ſvarer til det tydſke „Gau“, derimod have Goterne dette ſidſte under Formen gavi[2], hvilket vel ogſaa maatte kunne anſees for et af Kjendemerkerne paa, at Goterne i deres Samfundsforhold nærmede ſig mere til Tydſkerne end til Nordboerne. Forreſten maa man antage Fylke- eller Gau-Inddelingen for den, der nærmeſt holdt Skridt med de Forſkjelligheder i Mundart og Leveviis, der adſkilte Nationens enkelte Stammer eller Underafdelinger, og Fylket eller Gauen bliver ſaaledes, hvad vi allerede ovenfor have antydet, nærmeſt at anſee for Inddelingens Eenhed. Dog mangler der heller ikke, ſom vi ligeledes have ſeet, Antydninger til at enkelte af vore

  1. Fornemmelig paa Oplandene. Dog ſinder man ſammeſteds igjen enkelte Hereder inddeelte i Fjerdinger eller Aattinger, f. Ex. Eker, Voſs, o. fl.
  2. Endnu ſindes i Schweiz Aargau, Thurgau, og ſtrax nærved dem Breisgau.

Munch. Det norſke Folks Hiſtorie 1.