Side:Det nittende aarhundres kulturkamp i Norge.djvu/52

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


sport for sportens skyld er ham fremmede begreber. Han er from for at komme i himmelen eller rettere sagt for at undgaa helvedet. Videnskab vilde staa for ham som byfolks luksus (en mening, som en stortingsmand for nogle aar siden aabenlyst vedkjendte sig, da det gjaldt skjønlitteratur), hvis han ikke havde erfaring for, at der er videnskaber, som baade kommer ham selv, hans kjør og hans marker til gode.

 Vinje belyser dette bondens forhold til det «nyttige» og det «unyttige» i en charmant spøg, hvor han i en reiseskildring fra Romsdalen sammenligner de engelske tindebestigere og gjeterne.

 «Dei (gjeterne) maatte kunne koma inn i den engelske «alpekliving-klub» allesaman og det endaa som heidrslemir. Eg lokkade ein stor kvit greive bukk ned til meg og gav honom ei braudskive og ein liten kurvesnabb (pølse) og ein liten tobakssnabb, og sagde, at eg gjerne vilde hava gjevit honom boki um alpeklubben, dersom eg hadde havt hena med meg; daa skulde han hava set, korleides engelskmenn draga kverandre etter reip upp i slike skortur og yvir afgrunnar. Paa titelbladet stender ein fjølltopp med gapande rivnur i snjoen, og engelskmenn krabba uppigjenom, ettersom dei hogga seg trappestig. «Men du Kvitfeld,» sagde eg, «du tarv ikki hogga deg so fram; du kunde ganga uppaa Raumsdalshornet, og engelskmenn er sutfulle for dei aldri kunna kliva derupp med klør