Side:Det nittende aarhundres kulturkamp i Norge.djvu/166

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
152
Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

iøvrigt mest liberal. (Den er undertegnet af A. Mohn, Prahl, Janson og Meltzer). En enkelt af de protesterende i Kristiania havde sikkert selv jordisk blod i aarerne.

Det forundrer os ikke, at det dengang faldt vanskeligt at skaffe jøderne adgang til landet, naar vi ser, hvad en mand som professor Winther Hjelm, der stod regjeringen nær, ja til og med havde dens opdrag, vover at byde i sin betænkning og forslag til lov om grænserne for religionsfriheden og navnlig om separatistiske og gudelige forsamlinger. Betænkningen, der nu har sin interesse som kulturhistorisk kuriosum, var et hartad frækt forsøg paa at kvæle al religiøs ytringsfrihed, et yderliggaaende udslag af den reaktionære bølge, som i begyndelsen af aarhundredet gik over Europa, men som naaede os saa sent og saa svagt, at den brødes komplet mod en yngre liberal bevægelse. Daa lod forslaget vederfares en grundig behandling: han gjennemgik forholdene i Europas samtlige civiliserede lande, hvoraf det blev klart, at den tilstand, Winther Hjelm ønskede at indføre i Norge, vilde bli mere ufri, mere barbarisk end hos nogen anden moderne nation, — han polemiserede mod hele tankegangen i forslaget og viste dens latterlige og raa konsekvenser; ved siden deraf paapegede han den uredighed, den forvirring og tilfældighed, som herskede i skriftet, der lige let lod sig gjennemgaa bagfra som forfra.