Side:Det nittende aarhundres kulturkamp i Norge.djvu/165

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
151
Kulturførere i norsk aandsliv.

mere og mere er begyndt at hælde til den opfatning, at de er kaldede til at opdrage folket i bestemte retninger.

For hver ny større lovændring, der drøftes i «Granskeren,» ser vi det spørgsmaal dukke op: kan den sies at være i grundlovens aand. Ja, grundloven havde jo selv ganske naivt forbudt at gi nogen lov, der kunde sies at stride mod dens aand. Naar f. eks. jødesagen er oppe, maa høiesteret afgi en betænkning, om virkelig den paragraf i grundloven, der forbød jøderne adgang til landet, kunde forandres, selv med 23’s majoritet — om ikke det vilde stride mod grundlovens aand? Man tænkte sig med andre ord en forsyndelse mod grundloven af samme ubestemte og hemmelighedsfulde karakter som synden mod den Helligaand.

Jødesagen var et af de aandsfrihedsspørgsmaal, som drøftedes i «Granskeren». Bladet har ogsaa offentliggjort flere dokumenter, udtalelser fra forskjellige institutioner, som nu virker ganske kuriøse. Det er betegnende at mens høiesteret, der dog kun drøfter den juridiske side af spørgsmaalet — om en saadan lov kunde vedtages — og det teologiske fakultet begge viser sig imødekommende, saa protesterer byernes børs- og handelskomiteer alle som en. Og tankegangen røber sig hos dem alle: de er bange for jødernes konkurrence. Udtalelsen fra Bergens børskomité er