Side:Det arvelige kongedömmets betydning.djvu/25

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


nyende sig af dennes Dyb, skal i sig forene Familiens og Borgersamfundets Princip- .

Jeg har maattet dvæle saalænge ved Udviklingen af den Stats-Idee, som jeg tör antage begrundet i den hele nyere Tids totale Bevidsthed, fordi deri först den gyldige Statsform maa söge sin Begrundelse. Thi det er jo, som allerede bemærket, klart, at en Statsform kun i samme Grad kan ansees for pröveholdig, som den virkelig udtrykker og realiserer Statens Idee. Af det Foregaaende vil da ogsaa fremlyse, at der ikke kan gives nogen absolut, i alle Dele bestemt almindelig Normal-Statsform, men at der igrunden maa gives ligesaa mange gyldige Statsformer, som Stater. Men visse almindelige Bestemmelser ville dog flyde af Statens almindelige Begreb; der er visse Kjendemærker, som enhver Statsform maa have, naar den skal være, hvad den giver sig ud for, en fornuftig Form for en fornuftig Stat.

Det er maaskee dristigt, naar jeg til disse Almeenbestemmelser vover at henregne det arvelige Monarchie; men jeg vil söge at gjöre dette sandsynligt, eller dog idetmindste at vise, at Kongedömmet og dets Arvelighed har en Mening, en indre Sammenhæng med Statsideen, ikke, som