langt ind imellem höjfjeldene. Langt oppe i Utladalen, trindt omringet af Hornungtinderne, er der endnu faste bopæle, hvor man dyrker korn og har nogen skov. Stedet kaldes Vormeli, beboes af nogle husmænd og regnes til Fortuns anneks til Lyster. Den, som vilde male de höjeste af Horungerne og undersöge denne mærkværdige egns gletscher, burde tage sit hovedkvarter i Vormeli. Vi kendte ikke disse omstændigheder, för det var for sent; ellers havde vi kunnet tage fra Bygdin, gennem Mælkedalen lige til Utladalen, istedetfor at göre den lange omvej gennem Tyindalen til Årdalsvand, og derfra gennem Fardalen til Helgedalen i Fortun.
I Helgedalen ligge mange skönne sætre. Vi boede på Ringadn ligeoverfor Skagastölen. I sydost for denne ligger den höje Skagastölstind, som her ansees for den höjeste af Horungerne. Det er egentlig ikke en top, men tre, temmelig stærkt adskilte, og det er meget uvist, at de ere de höjeste blandt den store, vidt udbredte mængde fjeldspidser; de stå yderst i gruppen, og det er sjelden tilfældet, at den höjeste top findes der, hvor en række begynder eller ender. Dels det mindre heldige vejr, dels ubekendtskab til terrænget gjorde, at vi ikkun kunde bestige den nordligste af Skagastölstinderne. Snart var luften klar, snart fulgte et stærkt snedrev. Barometeret stod på 21 tom. 5 lin., og varmegraden var + 4° Celsius kl. 1½ middag. Målingen, som angav lidt over 7000 Pariserfod, er kun lidet nöjagtig. Imidlertid er det vist, at den höjeste af Skagastölens tinder stiger mere end 7000 fod over havet. Fra denne nedrasede frygtelige stenlaviner; dens stejle vægge give ikke Koldedalen stort efter. Et rensdyrhorn fandtes nær ved toppen af vor spidse; til disse höjder ty dyrene, nar de opskræmmes af tordenens brag. Også herfra ser man en mængde is- og snebræer.
Fra Fortun går over Helgedalen en god vej til Lom i Gudbrandsdalen; dens vedligeholdelse forårsager en besynderlig strid blandt almuen i Sogn og Valders. Der er en betydelig strækning, hvorigennem vejen löber, og nu procederede de om denne strækning, ikke for at komme i besiddelse af den, men for at blive den kvit.
Således havde vi da gennemskåret den store fjeldegn og nåede bygderne i Sogn. Nu fortsattes reisen gennem Lyster, Justedalen og Lom, indtil vi igen kom ind i dets östlige gebeter
