Side:Den norske turistforenings årbog for 1872.djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
59

ender 3 mil i n.n.v. fra Nystuen på Filefjeld, med udlöb i Årdal. Tyin ligger omtrent på samme höjde som Bygdin, er fiskerig, og dens bredder have skönne græsgange. I höjdalene omkring disse söer opholde sig talrige flokke af rensdyr, lemænerne have også der sit sande hjem. Når man hertil lægger en enkelt björn og vielfrassen samt meget få fugle, så findes der næppe flere vilde dyr i de trakter.

Til disse afbrudte, forelöbige notitser föjes en kort beretning om en rejse, som indsenderen i selskab med student * i dette års sommer foretog i vor forehavende fjeldegn.

Rejse mellem højfjeldene fra Valders til Sogn.


Efterat have anvendt det meste af juni måned på den lavere fjeldstrækning mellem Hallingdal og Valders, udrustede vi os endelig fra hovedkvarteret i Slidre til at tage op mellem de höje fjelde på nordsiden af dalen Valders henimod Gudbrandsdalen. Fra Olberg i Slidre, fra Sultind på Filefjeld og fra mange andre höje punkter havde vi alt længe seet Horungtindernes og Galdebergknausernes pyramider og Mugnafjeldets sneflader i det fjerne nord og længtes inderlig efter at komme op imellem disse vilde, ubekendte trakter. Nu var da endelig sneen afgået så meget, at vor bagage, som skulde föres på klev, kunde komme frem. En gammel, erfaren rensdyrskytter var den tredje person i rejseselskabet. Man må til sådan tur være vel forsynet med klæder, levnetsmidler og det nödvendige husgeråd; ti det indtraf virkelig, at vi i flere dage ikke traf mennesker. Halvanden mil fra kongevejen i Valders, i Hurums anneks til Vang, forlode vi Skreberg, den sidste gård i Agershus stift, for först igen at se faste menneskeboliger i Årdal, 11 mil fra Skreberg. Rauhornet, ligeoverfor denne gård, har kobberlejer af ringe værdi; man bragte mig og et stykke blende derfra. En halv mil i nord for Rauhorn hæver Bitihorn sig til en höjde af 5000 franske fod over havet. Det har en umådelig synskreds, især henover de östlige og sydlige lavere bergstrækninger. I vest og nord ser man utallige horn og tinder, fjernt og nær, enkelte og sammenhobede, under mangfoldige skikkelser. Fra Mugnafjeldets sneflader glider öjet ned i Bygdin, hvis vand man ser at löbe ud i den nære sö Vinstern. Bitihornet har