tre hundrede millioner indiere — det vil ikke gjøre noget indtryk paa ham. Han ved, at den hvide mand er bestemt til at være jordens herre, og at forskjel i tal aldrig kan opveie hans overlegenhed.
Men er dette sandhed? Ja eller nei, — er den gule japaner, mand for mand, sin hvide konkurrent overlegen paa handelens omraade, som han var ham overlegen paa slagmarkerne under den russisk-japanske krig, — eller ikke?
Var det tilfældigt, eller var det et varsel, at Indiens tre hundrede millioner brune vendte sig mod den opgaaende sol i Japans seirende flag?
Det er disse spørgsmaal, Europa maa forsøge at besvare. Lad os se bort fra den talmæssige overlegenhed og komme til Asiens udholdenheds- og lønningsudfordring. Hvori bestaar den gule og brune lønningsudfordring?
Den bestaar i konkurrancen mellem en tolv til seksten timers arbeidsdag for en gjennemsnitsdagløn af 50 øre, og en hvid arbeidsdag paa omkring otte timer for en løn af 4 til 20 kroner, efter som man tar den europæiske eller den amerikanske lønstandard. Det er tal, der vil forfærde enhver forretningsmand, og som ikke lader sig bortforklare.
