netop i vor tid er ogsaa den gule races eventyrlyst vakt. Vi har forstyrret Asien i dens søvn.
Hvem er den hvide race?
Det er vanskeligt at si. Negerne ved det. De tar ikke feil af en hvid mand. Men vi selv ved det mindre. Til at bestemme menneskeracens stamtavler er sproggrupperne det sikreste hjælpemiddel. Men sproglig paavirkning og raceblanding kan ogsaa udviske de spor. Hovedform og hudfarve har selvfølgelig sin store interesse, men gir heller ingen sikker veiledning. Bibelens inddeling, med Sem, Kam og Jafet som stamheste, var ingenlunde ueffen. Men det var lokalhistorie. Verden var betydelig større end Bibelen forudsatte, og den var mangeslags befolket.
Man kan si, at den hvide race er udgaaet af Jafetidernes æt, eller man kan gjøre racen til en afdeling af den ariske. Begge dele har nærmest teoretisk interesse. Begrebet er blit praktisk, det er endog til en vis grad geografisk bestemt. I daglig tale forstaar vi ved den hvide race hovedbefolkningen i Europa, Amerika og Australien. Vi har i Europa et ugrisk element (magyarer og finner), der staar os langt fjernere end Indiens ariere, men aarhundredernes naboskab har assimileret ugrerne med den hvide race. Tvilsom-
