Krigen har vist, hvad tyskerne her duer til. Løsningen forudsætter imidlertid ikke alene en overlegen og kraftig ledelse, det forudsætter først og fremst en smidig ledelse, forstaaelse og hensyntagen ligeoverfor de forskjellige folks og staters individualitet. Det er denne forstaaelse, som tyskerne nu — ogsaa politisk — maa tilegne sig, hvis de skal bli sin store opgave voksen. Den tvungne germaniserings politik maa helt opgives. „Pole wird immer Pole.“ „Her maa vi lære!“ sier Naumann. Ingen sprogtvang mere! Der maa naturligvis være et officielt sprog, et retssprog, men ogsaa her skal der tages konkrete hensyn.
Før Naumann gaar ind paa praktisk drøftelse af sit hovedtema, gir han en ypperlig udsigt over Mellemeuropas historie, livfuld og objektiv paa samme tid. Under denne blir da Østerriges og Tysklands gjensidige forhold belyst. Naumann indrømmer, at Østerrige nu staar i den vanskeligste stilling. Men Mellemeuropas samling kan ogsaa for Østerrige bli et livsspørgsmaal. Til gjengjæld har Østerrige umaadelige rigdomme, som vel nyttede vil gi det en magtstilling af ypperste rang. „Tyskland er nutiden. Østerrige er fortiden og fremtiden.“
