burde tænke og spørge sig selv: Hvem er jeg, og hvad vil jeg?
Der er fra tysk hold offentliggjort et dokument, „Englands og Frankriges folkeretsstridige anvendelse af farvede tropper paa den europæiske krigsskueplads“, som naturligvis er et indlæg i den kamp, hvor folkeretten er krænket af de fleste deltagere, ogsaa og kanske ikke mindst af Tyskland, men som dog bærer et afgjort paalideligt præg.
I dette dokument meddeles en lang række tilfælde, hentet fra breve, fundne hos faldne eller fangne fiendtlige soldater, eller fra beedigede vidneerklæringer, hvoraf det tydelig fremgaar, hvad det vil si at slippe farvede mandskaber løs i Europa. Det stadig tilbagevendende tilfælde er, at de i sin rygsæk eller som kollier om sin hals har sikret sig diverse legemsdele af faldne fiender — disse skal de medbringe som trofæ til sin hjemstavn. Til denne hjemstavn kommer vel de færreste af dem, for hvis ikke tyskerne besørger dem ud af verden, saa finder vel englænderne — af gode grunde — en form. I det store slag ved Loos befandt de farvede sig mellem tysk ild og engelske gasskyer — en ikke særlig misundelsesværdig situation. De har — ialtfald der — i en enestaaende grad været anvendt som kanonføde. Det tjener ikke til
