i alle andre henseender ligger den saa meget lavere, at det maa betegnes som forbryderisk sentimentalitet at stille negeren paa lige fod med hvide mænd. Man maa ikke gjøre begrebet menneske altfor tøieligt. Der skrives i disse dage meget om racehygiene, det er et saa vanskeligt spørgsmaal, at selv dygtige videnskabsmænd, endsige politiske dilettanter og farmaceutiske komedianter, bør være forsigtige med at lave regler og love. Ogsaa svage og sygelige individer kan bringe værdifuldt afkom. Men én ting er sikker, og det er, at den hvide race har interesse af at holde sig visse inferiøre racer mest mulig fra livet. Vi „rendyrker“ vore husdyr, heste og hunde, men — af humane grunde — behandler vi mennesker, der mangengang staar paa et lavere kulturniveau end — lad mig si — en klog hund, som „stemmeberettigede“! Jeg ved, at jeg herved krænker mange missionsinteresserede, som istedetfor at støtte indremissionen og især sjømandsmissionen, en virkelig værdifuld virksomhed, sender sine penge til det mørkeste Afrika for at det sorte proletariat, den hvide civilisation ogsaa der er ifærd med at skabe, opbyggelig kan blomstre. Men jeg mener, at vi her er paa et galt spor. Hvad der nu sker i Europa, taler et saa forfærdeligt sprog, at den hvide race et øieblik
