Prometheus fortæller om de gaver, han har skjænket menneskeheden. En af de største var ilden, som han bragte ned fra himlen og gjorde til menneskenes ven. Men i allerforreste række, endog foran ilden, nævner Prometheus, at han gav menneskene det blinde haab: „Jeg gjorde, at de dødelige ikke længer forudsaa sin skjæbne (nemlig den, at de skulde dø).“ „Hvad lægemiddel fandt du mod denne sygdom?“ spørger koret. „Jeg plantede det blinde haab i deres bryst.“
Det er dette haab, som holder de kjæmpende og kanske især de kjæmpendes paarørende, huset derhjemme, oppe under krigen. Det er det samme blinde haab, som opretholder menneskehedens tro paa fremtiden og paa mere humane og velordnede livskaar:
„Vi maa se fremover med haab, hvis vi vil leve. Det er livsfremgangens første lov. En anden hovedlov synes at være den, at baade livets arbeide og livets kamp ikke kan drives med voksende held uden gjennem videre og videre forbund.“ „Alle jordens kulturfolk er faktisk nødt til at bruge en stor del af disse vidunderlige hjælpemidler (ɔ: alle former af kommunikationsmidler) i fællesskab, jernbane- og telegraflinjer overstreger landegrænser. Verdenshavet er alfarvei for alle nationer. Det begynder at bli en altfor ødsel menne-
