Side:Den hvide races selvmord.djvu/76

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

de senere engang vil regne sig til Mellemeuropa.“

Indbydelsen kan under de nuværende omstændigheder ikke være tydeligere, og det er en mand med autoritet, som taler. Det spørgsmaal, som her berøres, har tyskerne selv vanskeliggjort. De har ikke forstaaet sin besøgelses stund. De forstod den ikke i 1871 — skjønt Bismarck brugte sin myndighed for at pege paa den rette vei: det er ikke saa farligt at beseire Frankrige som at krænke dets ære. Tyskerne forstod, som tidligere nævnt, heller ikke sin besøgelses stund i 1898, da Fashoda kunde blit indledningen til en ny europæisk politik. Men skulde det ikke være muligt, at den nuværende vanvittige krig kunde aabne øinene baade hos franskmænd og tyskere, — skulde det ikke være muligt, at de to folk af ulykken vil lade sig belære om, hvilken vældig opgave de — tilsammen — har at løse i civilisationens navn?

Ogsaa hos os er der ydet et meget interessant bidrag til belysning af de europæiske spørgsmaal, som nu sysselsætter alle sind. Det er af professor Chr. Collin (Samtiden 1916 hefte 1: „Det blinde haab“).

I sin udmerkede afhandling tar Chr. Collin sit udgangspunkt fra en tanke i Aischylos’ „Prometheus“.