milliarder ud af det til at bøde paa de ødelæggelser, krigen har voldt dem, saa vil dog ogsaa Frankrige være fuldstændig udtømt, baade hvad menneskemateriel og penge angaar. Thi dets arbeiderstand er formindsket med mindst 1 million af de mest arbeidsdygtige unge mænd, de hundredetusener af fremmede (belgiske, italienske, tyske) arbeidere, der pleiede finde beskjæftigelse i landet, vil man savne, og samtidig vil de arbeider, der skulde tages op for at reparere ødelæggelserne paa boliger, fabriker, jernbaner, broer, kanaler, telefon- og telegrafledninger osv., være større end nogensinde før.“ Resultatet af hr. Weis’ reflektioner er, at krigen vil bringe „uoverskuelig nød og elendighed allevegne, ogsaa i et seierrigt Tyskland eller Østerrige“. Og hans konklusion er en opfordring til at finde en modus vivendi: „Efter denne aareladning maa vor verdensdel da ogsaa alvorlig tænke paa, hvilke farer der muligvis kunde true den udefra, fra Amerika (økonomisk og kommercielt) og fra Asien (politisk og socialt). Hvis Europa stadig er splittet i to eller flere magtgrupper, der har nok i at passe paa hinanden, saaledes at der ikke længer blir nogen „europæisk konsert“, der kan optræde eneherskende i andre verdensdele, da vil de stormagter, der her er vokset op,
