Side:Den hvide races selvmord.djvu/64

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

krig kan ha en lutrende indflydelse, maa den — for at gjøre gavn — helst tjene en idé, en mening for fremtiden. Maaske vil ogsaa den nuværende krig engang faa lykkelige følger for menneskeheden. De er i ethvert fald i øieblikket vanskelige at skimte.

Den blinde selvødelæggelse har atter vakt diskussionen om en europæisk sammenslutning, en modus vivendi for de europæiske stater. Er det ikke muligt, at europæerne kunde lære af amerikanerne? Det var vel denne tanke, som foresvævede mr. Ford; han vidste tilstrækkelig lidet om Europa til at fremstille sig som fredens apostel. Øieblikket var unegtelig uheldig valgt, men er selve idéen — hvid enighed — en utopi?

I dansk „Tilskueren“ for 1915 drøftes spørgsmaalet af to forfattere, Carl Thalbitzer (juniheftet) og Fr. Weis (oktoberheftet). Den sidste ser i sin artikel, „Europas forenede stater“, relativt lyst paa tingene. Han gjør opmerksom paa, at den forbitrelse, der nu gjennemtrænger hele nationer, ikke er ny i historien, og at den neppe vil være den værste hindring for en fremtidig sammenslutning mellem vedkommende stater. „Thi der foreligger jo talrige vidnesbyrd om, at to kjæmpende parter som har været opfyldt af samme gjensidige had, dog umiddelbart eller kort