unionen for menneskelige øine ingen brist. I de senere aar har imidlertid amerikanerne opdaget, at de har været for trygge. Penge og mennesker er strømmet ind paa dem. Men blandt menneskene befinder der sig — foruden de undermaals eller daarlige elementer, som Amerika selv forsøger at afvise — ogsaa en type, der som arbeidsværdi staar høit, altfor høit. Det er den lille gule mand. Han er Amerikas største fare,[1] og det er for hans skyld, at der nu i Amerika har reist sig en forsvarsbevægelse, som sandsynligvis vil føre Staterne ind i en med den europæiske beslegtet „militarisme“. Fred har man ikke længer end naboen vil, og Amerika føler allerede nu sin gule nabos gode vilje.
Amerikanerne ved, hvem de skal møde, og kan indrette sig derefter. Europæerne slaas blindt. Nationer, som havde den sterkeste opfordring til at arbeide sammen, anvender al sin genialitet paa at ødelægge hverandre. Europas aandelige og økonomiske hegemoni er i alvorlig fare, men faren ligger — foreløbig — hos europæerne selv. Selv om
- ↑ Amerika har ogsaa en anden — rigtignok mindre — fare, den sorte. Tilsammen betyder de farvede racer i Amerika allerede nu en ikke ringe resiko. Af staternes 100 millioner regner man 12 à 13 millioner farvede, der formerer sig adskillig hurtigere end de hvide.
