gjøre sit land nytte, selv om han allerede i 1911 havde trukket sig tilbage som general. Men han tænkte ogsaa paa en anden ting: om ikke mange dage vilde hans fædrenehjem trampes af kosakker, hvis de ikke blev stanset.
Lørdag den 22de august kl. 3 kom der et telegram til den ventende mand, Poul v. Hindenburg, at Hs. Majestæt havde udset ham til en høi kommandostilling, hvorfor han maatte holde sig rede til afreise søndag middag. En halv time efter kom der et nyt telegram, at hans generalstabschef Ludendorf allerede mellem 3 og 4 nat til søndag vilde møde ham med ekstratog i Hannover. 7½ om aftenen kom der et tredje telegram, at han var udnævnt til øverstbefalende i Østen. Saa drog Poul v. Hindenburg nat til søndag den 23de august til østfronten. Den 29de august kunde generalkvartermester v. Stein melde, at den russiske arme i Preussen — en styrke af 5 armékorps og 3 kavaleridivisioner — i et tre dages slag ved Gilgenburg og Ortelsburg var slaaet af generaloberst v. Hindenburg og nu forfulgtes over grænsen. Men først flere dage efter var verden klar over, hvad der var skeet. Preussen var reddet. Men ogsaa Neudeck. En tysk mand havde værget sit hjem.
