vor politiske geografi.“ Men „ogsaa vort kulturliv staar under synlig paavirkning af denne geografiske mellemstilling; mange af vor folkepersonligheds fortrin og mangler hænger sammen hermed: den aabne sans for fremmed tankegang og kunst; modtageligheden for det skjønne og det gode, ganske uden hensyn til dets nationale herkomst; en kosmopolitisk aand, som gjerne lytter til folkenes stemmer og drømmer om en lærdommens republik; en ofte overdreven anerkjendelse og beundring af andre nationers egenskaber og ydelser, en farlig tilpasningsevne ligeoverfor deres sæder og livsvaner, en altfor vidtgaaende og mangengang næsten uværdig tilbøielighed for udenlandske ord og gjenstande, som forstyrrer den ædle enkelhed hos den sandt folkelige stil i sprog og liv. Alt dette beror i første række paa, at vi er et centrumsfolk, som til alle sider staar aabent mod udenverdenen — —.“
„Tysklands enhed og rigets grundlæggelse har ikke været mulig ad fredelig vei; den har maattet tilkjæmpes paa slagmarken i strid med sterke europæiske magter, fordi den i betragtning af vor centrale stilling repræsenterede en væsentlig forandring i Europas magtforhold. Derfor kunde den ikke udelukkende hidføres gjennem en folkelig bevæ-
