Det var fra først af væsentlig som sportsmand, at englænderen i nutiden søgte Norge. Men vor forbindelse med England gaar som bekjendt over 1000 aar tilbage, og der er ingen racetype, nordmændene føler sig saa tiltrukket af. Nu skal man ikke glemme, at de englændere, som besøger Norge, gjennemgaaende tilhører den dannede klasse, og at de, som blir her i længere tid eller aarvist kommer igjen, som oftest tilhører overklassen. Hele deres færd har ogsaa i sjelden grad formaaet at vinde den norske befolknings sympati.
For engelsk mandighed har neppe nogen digter fundet et saa straalende udtryk som Kipling. Ja man tør vel si, at den mandsskikkelse, som vandrer gjennem hans digte, har en stoltere holdning end nogen anden i nutiden.
Det er denne type, som bringer os til at glemme engelsk „cant“ og Whitechaples uendelige raahed og nød. Det er den, som her i Norge hyppig bestemmer vor opfatning af det engelske individ.
Men den engelske nation er ikke identisk med den engelske gentleman, og engelsk politik langt mindre.
Den fribaarne englænder under — politisk seet – ogsaa andre folkeslag at ha det godt.
