saa høit som i England; denne kultur er rigtignok ogsaa præget af en vis formalisme, den mangler maaske noget af den hjemmets ukunstlede hjertelighed, den gemytlighed, man vil finde i Tyskland, men den har naaet en høi grad af skjønhed. Hjemfølelsen er uadskillelig forbundet med følelsen af hjemmets uangribelighed: „My house is my castle“, og i denne fæstning, som engelsk frisind og engelsk selvstændighedstrang har bygget, har englænderen vidst at indrette sig som ingen anden. Han har gjort hjemmet til en kunst.
Til at skabe den moderne englænder har sporten i høi grad medvirket. Englænderen er i nutiden sportsmanden par ekscellense, han har taget i arv baade grækerens kropskultur og middelalderens ridderlige idræt, der er snart sagt ikke en egn paa hele jordkloden, han ikke har besøgt i sportens medfør. Han er sportsmand af temperament, han har den lykkelige ild, der gjør en jæger eller en fisker utrættelig, han elsker sin idræt. Ypperlig trænet som den engelske gentleman er ligefra gutteaarene, som kricket- og footballspiller, som roer og rytter, er det rimeligt nok, at han opnaar en udholdenhed og en kropslig harmoni, som vilde ha vakt beundring selv hos de gamle grækere.
