tik, en paa samme tid aristokratisk og vel beregnet politik. England er her gaaet saa langt, at det ikke uden grund er blit paastaaet, at dets koloniale undersaatter har det vel saa godt som moderlandets — de udvalgte undtagne.
England er naaet did, at det har havt raad til at opelske et aristokrati, som — alt i alt — kan betegnes som verdens ypperste. En virkelig fomem englænder med denne races bedste aandelige og legemlige egenskaber er et „racedyr“ af de sjeldne. jeg mener ikke, at ikke baade fransk og tysk aandsaristokrati kan være ligesaa værdifuldt; men den helt igjennem dannede engelske aristokrat i det sikre og skjønne milieu, hans slegt gjennem aarhundreder har skabt, med hans sans for komfort, skjønhed og idræt, med hans overlegne syn paa penge, med hans fuldkomne takt, hans rolige sikkerhed, hans personlige mod, ja selve hans legemlige holdning er vel den i antik forstand mest harmoniske mandstype, verden for tiden eier – selv om det aandsomraade, hans viden og intelligens spænder over, gjeme er endel knappere end det, der beherskes af høitudviklede franskmænd og tyskere, og selv om hans sentiments ikke naar franskmandens i forfinelse eller hans følelser tyskerens i dybde.
Intetsteds er hjemmets kultur naaet
