Side:Den hvide races selvmord.djvu/22

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Om Italien sier Laurin træffende:

„De riktigt neutrala få vel inskränka sig till att betrakta „la bella ltalia“ som en skön, ej alltid klok kurtisan, hvilken säljer sig till högt pris, men fordrar särskilt stora skatter för att förråda sin siste älskare.“

Umiddelbart før krigen brød ud, i mai 1915, skrev „Giornale d’Italia“, at den (krigen) snart vilde „bli en straalende virkelighed, som skal overgyde os med lys, blomster, sang og faner“. Det er nyitaliensk veltalenhed. Jeg læste nylig en dagsbefaling fra den øverste italienske feltherre Cadorna, fundet hos en falden italiensk officer. Denne dagsbefaling tydede ikke paa nogen overdreven tillid til de tropper, som skulde overgyde sig selv og Italien med lys og blomster. Cadorna fortæller der, at enhver soldat maa vide, at der i fiendens paasyn bare staar én vei aaben for alle: „Ærens vei, som fører til seier eller død i de fiendtlige linjer.“ Skulde soldaten finde en anden vei, vil han bli dræbt bagfra af sin officer, sine kamerater eller af visse dertil ansatte vagtposter. Og „den, som overgir sig og levende falder i fiendens hænder, vil straks bli dømt til døden in contumaciam. Dødsstraffene vil bli eksekveret efter krigens afslutning.“

Ogsaa de mænd i Norden, som af umid-