svenske. Men svensker er saa mangt. Udover Norges bygder kjendes de bedst som svenske veiarbeidere, og populære kan disse ikke sies at være. For tiden befinder Sverige sig i en eiendommelig krise, som vistnok kan bli meget frugtbar, hvis ikke den demokratiske reaktion, socialisterne og forbudshysteriet, faar overtaget.
Den moderne svenske har høist forskjellige stamfædre. Han har karolinerne, og han har Svedenborg, han har Döbeln, og han har Læstadius, han har ridderlige krigere og gode bønder og livsglade prester, han har ogsaa værre elementer. Der gaar gjennem nationen et lidenskabeligt drag af livslyst og eventyrlyst, og der gaar et næsten lige sterkt drag af melankoli, en melankoli, som grænser til galskab og undertiden overskrider grænsen. To af Sveriges største digtere, som begge repræsenterer en rig og broget sum af svenskhed, Tegnér og Fröding, bevægede sig paa denne grænse. Et tredie svensk geni, Strindberg, var vel undertiden heller ikke langt fra det mørke vanvid. Svenskerne er et tungt folk og har stunder af træghed, men naar de gaar til handling, gjør de det gjerne grundig. For øieblikket er det særlig vanskeligt at si, hvor strømmen gaar. Der blir sagt, at Sveriges mægtigste mand for tiden er Knut
