lieuet, den uvilkaarlige efterligning og ikke mindst sproget tilpasser individerne inden den nationale ramme. Individer af forskjellig grundtype mødes i tankegang og levevis. Mennesket er en elastisk skabning. Man ser dette i De forenede stater. Man ser det endog hos jøderne, navnlig i de lande, hvor de er blit godt behandlet, f. eks. i Sverige og i England. Svenske jøder er ikke sjelden mere nationalistiske end svensker i almindelighed. Racepsykologi og folkepsykologi er to forskjellige begreber, men racepsykologien er unegtelig et væsentligt led i folkepsykologien.
I en merkelig bog, „Svensk själfpröfning“ har Laurin forsøgt at stille sine landsmænd speilet for ansigtet. Det havde sikkert ikke været afveien, om en objektiv og rolig mand prøvede noget lignende her i Norge. Om det vilde ha været til nogen nytte, er en anden sag. Ibsen gjorde det, men jeg tror neppe, at det norske folk er gaaet fremad i „adelighed“ siden hans tid. Efter 1905 begyndte en politisk forsumpning og et tyrannisk nivelleringsarbeide, som vistnok er uden sidestykke i vor historie. Hertil kommer næsten det værste: vor halve selvopgivelse. Kun et lidet mindretal føler alvorligt ansvar for vort forsvar. Vi har saa-
