Han var imidlertid fast bestemt paa at sælge sit liv saa dyrt som mulig.
Det var ganske rigtig de 5 forbrydere som kom, ledsaget av kellneren og piccoloen.
De fik straks øie paa opdagerens buksebak, som vred sig fortvilet frem og tilbake i anstrengelserne for at komme løs.
«Her har vi altsaa indbrudstyven,» sa ingeniør Barrat i en haanlig tone. «Det ser næsten ut, som om han har puttet sig frivillig i kasjotten.»
Det var et held for Rask at kellneren og piccoloen var med. Forbryderne turde derfor ikke bruke sine revolvere.
«Ja, nu gjælder det at sikre sig hans person og overlevere ham til politiet,» fortsatte Barrat. «Løs paa'n, karer!»
Og dermed styrtet alle 7 løs paa den ulykkelige opdager.
Rask vilde imidlertid ikke la sig fange. Heller dø end falde levende i Barrats hænder, svor han for sig selv.
Selv i sin nuværende fortvilede situation var den store opdager en motstander, som ikke var til at spøke med.
Han gjorde to vældige spark bakut.
Det ene traf Bukki Matti i maven og sendte ham som en bylt bort i det andet hjørne av værelset. I farten rev han med sig de argentinske banditter, som rullet hulter til bulter omkuld paa gulvet.
Det andet traf kellneren under haken og foraarsaket et kraftig sammenstøt mellem kellnerens bakhode og ingeniør Barrats pande, saa der danset gule og grønne stjerner for forbryderchefens øine.
Piccoloen blev staaende stum av forfærdelse og se paa.
