Han følte paa sin pande.
Blodet silte ned fra en vældig bule over det høire øie. Men forøvrig var han uskadt.
Det tok ikke lang tid for opdageren at komme til kræfter igjen.
«Nu er det paa'n igjen, min kjære Barrat,» mumlet han med knyttede næver. «Og nu er det min tur!»
Han trykket paa den elektriske knap og satte heisen igang til 3dje etage.
Deroppe stod ingeniør Barrat, Bukki Matti og de tre argentinske banditter og lyttet med bleke ansigter efter den ventede eksplosion.
De hørte opdagerens legeme falde til gulvet med et dumpt brak. Men ingen eksplosion indtraf.
«Fanden ogsaa, den mand er like seiglivet som hundrede katter,» hvislet Barrat mellem tænderne.
Saa hørte de heisen bli sat igang opover.
«Frem med revolverne!» kommanderte forbryderchefen. «Gi ham en kule for panden øieblikkelig han kommer tilsyne.»
Til al lykke hørte Stein Rask denne ordre.
Han indsaa at han alene ikke kunde utrette noget mot 5 mand, bevæbnet med revolvere og gummikøller.
Foreløbig er der desværre ikke andet at gjøre end at smøre haser hurtigst mulig, tænkte den store opdager.
Han trykket derfor paa den knap, som førte helt op til loftet.
Med rasende fart fløi heisen opover.
Idetsamme den passerte 3dje etage og opdagerens skikkelse et øieblik kom tilsyne, fyrte alle fem forbrydere sine revolvere av mot ham.
Det gav et voldsomt smeld i hele hotelbygningen.
