Kap. 9.
Befrielsen.
Der hændte nemlig slet intet.
Ikke det ventede smeld, ikke døden. Slet intet.
Rask aapnet langsomt øinene og saa sig om med et forvirret blik.
Han kjendte sig straks igjen. Han var ikke hinsides. Tvertimot befandt han sig endnu i bedste velgaaende i kjelderen i Scweigaards gate 99. Der stod fremdeles uret og tikket som før. Klokken viste et minut over 2. Og endnu var ingen eksplosion indtraadt! Det var det besynderligste han endnu hadde oplevet.
Men pludselig, som i en aabenbaring, gik sammenhængen op for den store opdager. Sammenhængen var like uventet som enkel.
Har mine læsere nogensinde hørt tale om et vækkerur, som slaar til den tid det er indstillet paa?
Sikkert ikke.
De av mine læsere som har hat den glæde at ha en tjenestepike i sit hus, vil ialfald være paa det rene med, at et vækkerur aldrig vækker i rette tid. Indstilles det paa 7, staar pika op kvart paa 8.
Denne, om man vil, organiske feil ved alle vækkerure blev den store opdagers redning.
Uret var ganske simpelthen forsinket.
